Goodiebox Maj 2015

Så fik jeg hentet min Goodiebox for Maj måned, og hold da op hvor jeg elsker den fine babyblå æske! Flere farvede æsker tak! De pynter nemlig så fint i reolen og så kan man skjule alle sine små nipsting og andet skrammel der gerne må gemmes lidt væk. :D Aih men det er altså fantastisk.

Men nu til indholdet af den. Vi er mange der har været vældige spændt på denne boks, da det er første boks hvor vi skulle få forbedret indhold i forbindelse med prisstigningen. Så nu må vi se om de 20 kr ekstra er det værd. :P

● Jorgobé Scrub Mask - Åhhh... nu elsker jeg jo black masker, og har længe ville prøve den fra Jorgobé, men har også virkelig gerne ville prøve deres ansigts scrub, så da jeg så at den lå i boksen, blev jeg virkelig glad. :D Glæder mig helt enormt til at teste den i badet. Har testet den på håndfladen, og jeg må sige at størrelsen på kornene er perfekte! Jeg er glad, virkelig glad.
Koster 198 kr.

● The Wet Brush - Jeg har en børste og den er vist også en form for wet-brush, men denne virker som om den er langt bedre. Burde den satme også være til den pris den har. Den er super let og filtrer slet ikke mit hår når jeg bruger den. Nu skal den så bare lige testes i vådt hår også. :D
Koster 169 kr.

● Mesauda Milano Nailpolish - Jeg har ikke ret mange blå neglelakker og da slet ikke i denne fine farve, så det er da super lækkert at få sådan en med i boksen! Glæder mig til at lakkere mine negle med den. Den har en fin støvet blå farve - Tror det er den der bliver kaldt for Tiffany blå - og jeg er sikker på at den hurtigt bliver en favorit denne sommer.
Koster 39 kr.

● CoolCos Compact Single Eyeshadow - Ja dette brand er jo ikke nyt for mig, men jeg elsker CoolCos, så det er dejligt at få noget fra dem. Jeg har dog ikke været den største fan af deres øjenskygger, men denne fine blå farve kan jeg altså ikke skille mig af med. Tror jeg vil lave mig et fint look med den snart. :) Hvad siger I?
Koster 39 kr.

● Dove Advanced Hair Series Oxygen & Moisture Shampoo/Conditioner - Denne er heller ikke ny for mig. Jeg fik desværre ikke kampagnen igennem Buzzador, men var så heldig at min søster havde et par stykker med til mig, som jeg kunne teste. Og var så nede og købe full-size bagefter. :) Og jeg elsker jo Dove og deres produkter og disse er ingen undtagelse. Så det er dejligt at få lidt mere.
Koster 49,95 kr for 250 ml (disse i boksen er rejsestørrelser på 50 ml).

● Compeed Vabelplaster - Ja her ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal sige. Vabelplaster? Jamen... Ja okay. :) Nye sandaler = vabler. I see! Så nu må vi se om jeg får taget dem i brug når jeg selv modtager mine nye sandaler, som jeg håber jeg kan passe. :D
Koster 57 kr for 5 stk. (Der fulgte 2 med i boksen)

Så alt i alt er jeg virkelig tilfreds med indholdet af boksen. Der er ikke ret meget af det der er nyt for mig, men produkterne er jo lækre, så det gør mig ikke så meget. Og så elsker jeg det blå tema. Det er en farve, som jeg nok kommer til at gå meget med denne sommer, og da jeg bor i en havneby, så er sailor-temaet jo lidt oplagt. Så mange mange tak Goodiebox for denne super lækre boks! Det har I gjort godt!


Translate posts in the sidemenu

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)