Jeg skal på kursus - til Cosmos fordel

Den søde Linda skrev til mig for noget tid siden og spurgte, om jeg skulle med på kursus. Et kursus som Katteskolen afholder i slutningen af April hos DyrlægeRingen her i byen og et par andre steder på Fyn. Det er et kursus for folk der gerne vil lære lidt om hvordan man aktiverer sin kat på den rigtige måde, så den ikke går så meget i møblerne, vægge og andre ting i hjemmet som man helst ikke vil have ødelagt. Man lærer hvordan man læser sin kat, hvordan man udfordrer den og gør den kvikkere. Det starter med en det teoretisk og så står den ellers på workshop. Det er her det rigtig bliver sjovt. Vi skal sidde og lave kattelegetøj og hygge.

Det er egentlig ikke fordi jeg har brug for dette kursus, da Cosmo ikke er særligt slem og uartig, men derfor kan man godt have godt af lidt hyggelig læring og nye øjne og idéer. Og han har sine dage hvor han er totalt uregerlig og der vil jeg gerne høre om man kan gøre noget for at distrahere ham. Måske aktivere ham på en måde der kan trætte ham lidt ud. *Hehe* Og så er det jo altid rart at høre hvad man ellers kan gøre for at forsøde livet lidt for de små pelstotter.

Selve kurset koster 199,- for os der tilmelder os inden midten af Marts og ellers er prisen 299,-. Den er inkl. materialer, goodiebox, diplom og lidt lækkert vi får med hjem. Linda og jeg har så snakket om at vi hygger her hos mig inden vi går derned. Bor heldigvis ret tæt på, så det kunne ikke være mere perfekt.

Nu gælder det bare om at vente. Der er jo pludselig længe til. *Hehe* Glæder mig.

2 kommentarer:

  1. Tusind tak for din fine omtale af vores kursus! Vi er jo et helt nyt tiltag, så vi har brug for, at nyheden om at vi findes, bliver spredt vidt og bredt. Jeg glæder mig også til at møde dig og Linda på kurset og I skal nok få masser af ny inspiration til at give Cosmo og Pax nogle spændende nye oplevelser. Mange hilsener fra Yvonne, Aut. Veterinærsygeplejerske og underviser på Katteskolen.

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)