En meget tidlig fødselsdagsgave fra min skønne søster

Min søster er på Fyn denne weekend og hun havde valgt at tage min fødselsdagsgave med allerede nu, da de ikke ved om de kommer inden Maj. Så jeg tager lige forskud på min årsdag nu.

Jeg var godt klar over at jeg ville få et Kähler lyshus, da hun havde spurgt ind til hvilket der var min favorit af dem hun selv havde. Og jeg synes personligt at disse lyshuse er super flotte - især hvis der står en masse sammen. Disse er dog voldsomt store, så det er begrænset hvor mange jeg kan have i min vindueskarm. Men en enkelt mere kunne jeg godt tænke mig, så der kan komme symmetri i vinduet igen. Men jeg starter min "samling" med denne flotte og store katedral.

Derudover havde hun fundet endnu et Royal Copenhagen krus til mig. Disse samler jeg som sådan ikke på, men hun havde fundet et i denne flotte blomme-farve, som er en af mine absolutte favoritfarver i Efteråret, så jeg blev rigtig glad for det. :D Nu mangler jeg bare det orange og måske et brunt. *Hint hint til søs*

Så jeg vil sige mange tak til min søster for disse fine ting. Jeg er jo slet ikke samler når det kommer til disse mærkevarer, men takket være hende vokser min samling en smule for hvert år. Uden at jeg selv investerer i det. Dét er jo ikke dårligt, vel? ;)

2 kommentarer:

  1. Super fede gaver, jeg har selv lyshuset, som jeg bruger hele året, til jul indgår det i julepynten 👍🏻 Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja synes jeg virkelig også. :) Er dog super overrasket over at de er så store som de er.

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)