Folk der ikke kan overholde aftaler giver mig grå hår

Så var jeg så dum igen i dag, at sidde og vente det meste af dagen på en person der lovede at kigge forbi, men aldrig kom. Det er nu sket i et par måneder og det er ved at drive mig til vanvid! Jeg bliver simpelthen så rødglødende indeni, når man bliver ringet op og får at vide, at NU bliver det, og så sker der bare ikke en skid. Stop dog for fanden med at love mig ting du ikke kan overholde! *HRMF* Jaa jeg er sku gal. Så i morgen gider jeg fandme ikke vente. Jeg vil planlægge min dag som JEG vil have den skal være. Og sker det så endelig i morgen, så er det bare en bonus, men jeg stoler fandme ikke på den person længere. Sorry men når jeg giver folk uendeligt chancer, så forventer jeg fandme at de tager sig sammen og ikke pisser mig op og ned af ryggen gang på gang. Så troværdigheds-boksen bliver sku lukket. Jeg gider simpelthen ikke den slags mennesker mere. Chancerne skrumper altså ind til mindre og mindre - gider ikke føle mig til grin længere. Bliver nødt til at være hård og kontant. Folk må sku lære at kunne holde deres ord.

Nå! Nok om det. :D Jeg vil tage min bog med mig ind i seng og læse lidt. Der skal soves længe i morgen. Det er Søndag og jeg vil have en 100% mig-dag. Basta! Håber I derude har haft en god Lørdag. Eller i det mindste bare bedre end min.

Månedens Favoritter - April 2016

Det er tid til at sige hej til en ny måned, og det betyder også at det er blevet tid til at kigge tilbage på mine favorit ting denne måned. Det er primært ting fra skønheds kategorien. Det skyldes at jeg har brugt det noget mere i April. Jeg har været mere hjemmefra, og derfor også brugt noget mere makeup og pleje.

Jeg har især været glad for mine to paletter fra My-Beauty.dk - det er min Freedom Makeup Pro Øjenskygge Palette - "Innocent Collection" og min Makeup Revolution Flawless Matte Palette. Begge super billige paletter men også overraskende gode. Der er nogle farver i begge som jeg er meget forelsket i, og det er dem jeg primært har brugt her i April.

Jeg har også været rigtig glad for de to GOSH Velvet Touch Læbestifter i farverne "161 Sweetheart" og "160 Delicious" jeg købte i starten af måneden. Jeg er så glad for at have fundet to så fine farver til hverdag når jeg gerne vil have bare en smule farve på læberne.

Min Rimmel London Wake Me Up Mascara har jeg også fået brugt en del og jeg elsker stadig duften og det faktum at mine vipper stadig føles bløde og smidige ved brug af denne. Har også den med Argan Olie, men denne har tiltrukket mig mest og derfor også den jeg har brugt mest.

Vi fik en BellaPierre Snowflake Shimmer Powder i denne måneds Goodiebox og folk der kender mig ved at jeg elsker shimmer, og bruger gerne de to jeg har fra GOSH - en med sølv og en med guld shimmer, så da jeg så denne, blev jeg virkelig glad. Jeg bruger nemlig mest den med sølv. Så jeg har brugt denne en del for at se om den er lige så god som dem fra GOSH, og jeg er faktisk gået hen og blevet ret f´glad for den. Så nu har jeg en masse og løber nok aldrig tør for det.

Nu til noget andet, nemlig min Secrets d'Essences Tendre Jasmin Parfume fra Yves Rocher. Den har en virkelig skøn duft, og den er perfekt til Foråret og Sommeren - hvis vi da nogensinde får noget varme og sol. Jeg tror dog ikke at jeg vil bruge den så meget i år, da jeg nu har fået hele to i duften Néroli, så det kunne være jeg skulle få brugt resten af den jeg har og så den ene af de to nu her op, inden jeg tager andre i brug for alvor. :P

Og nu hvor vi er ved dufte, så kan vi lige tage den Yankee Candle Wax Tart i duften Lake Sunset som jeg har smidt i puljen denne gang. Jeg købte den med i første bestilling fra eBay, og da jeg så tog den i brug .... ohhh wow! Den dufter fantastisk! Så jeg måtte bare have den med i min anden bestilling og sælger var så sød at smide en ekstra i fordi hun ikke havde en af de andre jeg ellers ville købe. Så jeg blev virkelig glad.

Jeg var også super glad for at se min skønne Miracle Hand Scrub fra Rituals i denne måneds Beauty Box, så jeg har virkelig fået brugt den en del i April. Nu har jeg jo et par tuber af den så nu skal den bare bruges. Og man får altså bare de blødeste hænder! I'm in love!

Jeg har også haft min System Professionals Luxe Oil Reconstructive Elixir stående fremme denne måned, da jeg gerne vil have den brugt. Den stod ellers bare nede i min skuffe og gemte sig iblandt alle de andre hårprodukter jeg har, så... frem med den og jeg har også været glad for den. Har stadig en smule tilbage i den.

Sidst men ikke mindst, så har jeg også været rigtig glad for min Garnier Skin Naturals Pure Active Scrub. Jeg bruger gerne scrub hver dag i forbindelse med min acne, men så sandelig også min psoriasis. Denne har en virkelig lækker kølende effekt og så føles huden bare lækker efter brug. Jeg er stor fan, og denne bliver helt klart en fast del af min bad-rutine.

Nyt køb - SERIO Powerbank

Jeg har efterhånden prøvet et par powerbanks, men ingen af dem har kunne lade min telefon helt op og det er pænt frustrerende når ens telefon løber tør for strøm et par gange om dagen - ja mit batteri er stort set færdig. Så når en powerbank kun kan lade 10% og telefonen slukker ned ved 10%, så er der altså ikke meget ved den. Bruger dem dog til noget andet nu, men det betyder jo så at jeg mangler en powerbank til telefonen der rent faktisk kan lade den HELT op. Og det er her at denne SERIO Powerbank kommer ind i billedet.

Jeanette anbefalede denne, og den er pt på DealHunter.dk til 150 kr + 50 kr i fragt. Dem jeg har er på 2600 mAh og 12000 mAh, men som jeg skrev lige før, så lader de ikke ret meget op. Ved ikke om den store jeg har er deffekt, men den virker bare ikke 100%. Så jeg er lidt spændt på den nye.

Den er på 13000 mAh, så kun en smule større end den store jeg har, men forhåbentlig virker denne. Hvis ikke, så bliver jeg sku en smule gal. Den skulle nemlig kunne lade en tablet op hele 4 gange og en mobil telefon 10 gange. Så det skal testes. Har ikke de store forventninger, men... håber F***** det holder. Jeg har virkelig brug for det.

Den er tre gange så tung som den store jeg har i forvejen, men hvis den virker, så gør det mig intet. Den er også en del større. Valgte den i en fin lyseblå farve, så det ikke altid bliver kedelig sort eller hvid. Købte den her Mandag aften da jeg kom hjem fra Odense og jeg modtog den allerede et par dage efter. Leveringstiden var ellers sat til mellem d. 13 og 20 Maj. Så den kom ret hurtigt. Nu er spørgsmålet så bare om den virker. Det vil jeg teste her de næste par dage. ;)

Så blev det tid til at deltage i et lille Kattekursus på Katteskolen

I går fik jeg besøg af Linda, da vi skulle på et kursus om aftenen sammen. Vi aftalte at mødes til middag og gå direkte ind i byen for at finkæmme de tre genbrugsbutikker vi har dernede. Det er altid dejligt at dele den fascination med et andet menneske man svinger så godt med. Efter nogle timer tog vi ind for at handle ind til lidt sen middagsmad og aftensmad, men middagsmaden endte med at mætte så meget, at vi aldrig fik gang i aftensmaden. Dén må vi så have til gode en anden dag hun kigger forbi. Gemmer i hvert fald ingredienserne så vi ikke skal hen og købe dem igen.

Og så blev det tid til at smutte ned i Dyrlægeringen for at deltage i vores tilmeldte kursus - nemlig et Kattekursus hos Katteskolen.

Kurset bestod af lidt præsentation, "foredrag" og så en lille kreativ workshop til sidst. Jeg fik taget lidt billeder, som I kan se her ovenover, og nu synes jeg at det er blevet tid til at vise lidt billeder af indholdet af Goodieboxen vi fik udleveret og det lille "sparke"-dyr jeg fik lavet/syet til Prinsen. ;) Og lige for en god ordens skyld - sådan her bød han mig velkommen hjem. Dette kan også ske selvom jeg kun lige er nede med skrald eller skal tjekke postkassen. Ved ikke lige hvorfor han mener alle skabe og skuffer skal stå åbne når han er alene hjemme. *Haha*

Goodieboxens indhold ser I her. En pose tørfodder og lidt catsticks. En fjer, et kaninøre (havde lidt håbet jeg fik en af de fine haler) og lidt gavekort (som jeg nok ik får brugt, men gemmer dem alligevel). Må indrømme at jeg havde håbet på et stykke legetøj eller to, men der er vel altid plads til forbedringer. :D Selve kurset var hyggeligt og vi fik lov til at lave vores eget legetøj til workshoppen. Linda og jeg besluttede os for at lave en lille sparke, bide, nusse bamse med sprød hale og dejligt catnip fyld i "kroppen". Havde jeg haft mere tid kunne jeg have lavet en super fin og sød en, men det skulle gå lidt stærkt. Og Cosmo ELSKER den! Så den er en succes.

I kan se billeder af den her, samt I kan se en lille video af den i brug her.