Månedens Favoritter - Juli 2016

Juli måned er gået super hurtigt, og nu hvor vi er kommet ind i August, så er det blevet tid til at kigge lidt tilbage på de ting der har været iblandt mine favoritter. Der er et par gengangere fra sidste måned, men det viser jo også bare at jeg virkelig har været glad for dem.

Den første genganger er mine lækre øjenskygger fra Makeup Geek. Har jo fået samlet mig en stor palette med en masse flotte farver og jeg elsker dem alle sammen. Udover dem så har jeg også brugt mine Morphe øjenskygger en del - både min egen blandet palette, men også den store farverige og den lille med de gyldne farver. Jeg er så imponeret over kvaliteten af dem. Har også en Morphe palette på vej hjem i varme farver - den perfekte Efterårs-palette. Og egentlig også den perfekte neutrale palette hvis man ikke er så meget til farver. Regner med at der kommer et Morphe indlæg når den når frem. :)

Jeg har jo også fået læst en del det sidste stykke tid, og jeg har simpelthen været så vild med de bøger I ser her. Det er Nina Borg serien skrevet af Kaaberbøl & Friis og et par bøger af John Hart. Nogle helt igennem fantastiske krimi-bøger. Jeg skal have nogle flere af John Hart det er helt sikkert. Og overvejer at kigge efter om Kaaberbøl & Friis skulle have flere jeg bare må eje. :D

Og bøgerne er jo blevet nydt ude på altanen. Jeg elsker min altan efter jeg har fået lavet om derude. Elsker mine dekorationer, min store siddeplads, opbevaringsmuligheden... alt! Og nu hvor jeg holder "Sommerferie" her i August, så håber jeg at vejret bliver godt nok til at jeg kan sidde ekstra meget derude og bare hygge med bøger, Prinsen og bare koble helt af.

Noget jeg også har brugt ofte og som jeg simpelthen elsker er min nye lipgloss fra IDUN Minerals. Den er i farven "Josephine" og den er den perfekte nude. Og den kan også bruges til Efteråret da den har en lidt mørk tone, men ikke for mørk. Perfekt perfekt perfekt. Ja den klistre en del, men synes faktisk ikke at det gør noget - personligt. Ved at andre hader den klistrede konsistens, men så er det bare ikke lige IDUN de skal gå efter. Jeg synes dog den er lækker.

Min anden genganger fra sidste måned er flydende eyelinere - nærmere dem fra NYX. Jeg fik jo endelig fingrene i nogle af de nye farver de har i deres sortiment, og hold nu op hvor er de fede! Jeg mangler stadig at modtage to som en blogger veninde har købt til mig, og så har jeg alle de farver jeg ønsker at have i min samling. Det er den røde og den grønne.

Vi fik også en læbepromade med i månedens Goodiebox og hold nu op hvor er den skøn! Det er en aftersun promade med aloe vera og citrus. Jeg elsker den vi fik for..... et år siden i Goodieboxen af samme mærke med bær, så da denne dukkede op et år efter blev jeg lidt glad i låget. :D De er så lækre de læbepromader, og så dufter de skønt.

Jeg så jo også serien "Stranger Things" i Juli måned og den var faktisk ret okay. Jeg var super ked af at der kun var 8 afsnit og slutningen?!!???! Hvad skete der lige for den??? Håber de laver en ny sæson og ikke bare stopper den der, for det ville simpelthen være ret tortur. :D

Sidst men ikke mindst så er der produkterne fra The Body Shop i varianten Piñita Colada. OMG siger jeg bare! Helt igennem fantastisk duft, og jeg er lidt ked af at jeg ikke havde råd til at købe Body Sorbeten for den kunne være helt fantastisk på de varme dage her i Sommeren. Jeg er dog glad for at jeg fik købt shower gelen så jeg kan nyde den i badet. Det gør altså bare et eller andet ved humøret når man kan starte sin morgen ud med så skøn en duft omkring sig. De burde lave den variant i et duftlys. Ville være en drøm der gik i opfyldelse for mig. :D


That's it. :) Det var ikke så mange ting, men nogle helt igennem fantastiske ting.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)