Min TBR bunke for resten af 2016

Jeg prøver, som I nok har lagt mærke til, at læse en del for tiden. Simpelthen for at få mine tanker et andet sted hen end der hvor de ellers gerne vil vandre. Når jeg læser - i hvert fald når jeg kan finde ud af det i alt kaoset - kan jeg gemme mig lidt væk i bøgernes verden. Tænke på noget helt andet og virkelig leve mig ind i de ting jeg læser. Det er et gemme eller et fristed når det hele er ved at koge sammen på øverste etage. Det har især været slemt i år, og derfor har jeg også allerede fået læst en hel del bøger. Det er nu oppe på 35 bøger (36 med den jeg er igang med nu her). Det er meget for mig. Og året er slet ikke ovre endnu. Derfor har jeg været henne og finde de bøger frem, som jeg gerne vil se om ikke jeg kan nå at læse inden året er forbi.

Jeg har længe ville læse "Jordens Børn", som jeg også skrev i mit indlæg fra Februar, hvor jeg endelig fik købt dem alle sammen. Min søster og mor har læst dem alle sammen for mange år siden, så jeg følte lidt at jeg var bagud. Så filmen lavet over den første bog da jeg var helt lille, men fik aldrig læst bøgerne. Fik dem faktisk aldrig købt. Men så var jeg så heldig at jeg i starten af året fandt dem på tilbud. Så nu tror jeg snart det er på tide at jeg får dem læst - og det må gerne være i år.

Derudover så vil jeg selvfølgelig også virkelig gerne læse den nye "Harry Potter" bog. Det er den næste i rækken efter den jeg er igang med nu. Jeg har ikke de store forventninger til den, da jeg har hørt og læst meget blandet anmeldelser om den, så for ikke at blive alt for skuffet, så holder jeg forventningerne på et lavt niveau. Men jeg ser frem til at få den læst.

Sidst men ikke mindst, så er der en bog af John Hart der hedder "Et spind af løgne", som jeg fandt på et loppemarked. Jeg er ret glad for de to bøger jeg har i min samling af denne forfatter, og ønsker mig også to mere han har skrevet her til Jul. Han skriver nogle fantastiske krimi-bøger. Derfor er jeg også ret spændt på denne, og coveret solgte mig med det samme. Så hvis jeg når det, så vil jeg virkelig også gerne nå at læse denne i år.

"Jordens Børn" bliver noget af en stor serie at sluge, men jeg håber at den fanger min interesse så meget at jeg får læst dem i et godt tempo. Der er mange sider at komme igennem, og det er meget tynde sider med utroligt småt skrift, men jeg håber det er noget jeg kan holde ud. Vil så gerne have dem læst, såå... kryds fingre folkens. :D Hvis det går efter planen, så skulle jeg gerne nå op på 44 bøger i år. :D

4 kommentarer:

  1. Shit din læsehest 💩😂👍🏻 Lone

    SvarSlet
  2. Hov hov hov - hvor er "All the bright places" henne i din stak? ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. *Hehe* Regner med at den bliver læst efter disse. :D

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)