#Blogtober - Efteråret betyder for mig.....

Efteråret har altid haft en stor plads i mit hjerte. Det går i hvert fald helt tilbage til da jeg var meget ung/barn. Jeg har aldrig været særlig glad for varme, så de køligere og kolde måneder har altid været dem jeg har holdt mest af. Vinteren er dog ikke en jeg har været fan af lige så længe som Efteråret. Den er først kommet på min liste her de seneste 10 år. Men Efteråret er og vil altid være min favorit årstid.

Efteråret er for mig den smukkeste årstid. Jeg er stor fan af de gyldne blade, temperaturen, duftene og det at man virkelig kan skrue op for hyggen. Efteråret er tiden hvor naturen begynder at forberede sig på at gå i hi. Den har brugt alle sine kræfter på at gøre Foråret og Sommeren frodig, og nu er det på tide at slappe af. Endnu en ting jeg selv elsker - at slappe af. At lade op til man igen skal ud og bruge kræfter. Naturen giver os også den sidste varme i form af farverne nu hvor varmen ikke længere kan mærkes i vejret. Og det er den smukkeste og skønneste form for varme jeg kender. Det er nemlig ikke en der giver mig lyst til at kravle ud af min egen hud, men en der får mit hjerte til at banke et par ekstra slag mere end normalt og mit smil bliver bredere. Det er nu jeg endelig begynder at live op.

Det er også årstiden hvor jeg har mulighed for at gå med den slags tøj jeg elsker. Hyggetøj. Lækre lune trøjer, lange bukser, hyggelige store støvler og så ej at forglemme - tørklæder og handsker. Og så er det jo bare pyjamas-tid med det hele. Stearinlys, tæpper, varme drikke, supper osv. What not to like? Ja jeg elsker det i hvert fald.

Regnen hader mange når det kommer til Efteråret, og ja det er da pænt irriterende hvis man skal ud i det, men har man mulighed for at blive indendøre, så er jeg faktisk ret glad for det. Det giver en hyggelig stemning og perfekt vejr til at læne sig tilbage og læse, se en film eller et par TV-serie afsnit. Jeg foretrækker dog de tørre og solrige Efterårsdage hvis jeg skal ud i naturen. Det er der jeg kan tage de bedste billeder og det er når vejret er sådan at jeg helst vil være udendørs.

Så.. Efteråret er årstiden hvor jeg vågner op og min krise er ovre. Jeg får nemlig ikke Vinter-depression men derimod Sommer-depression. Ja jeg er sku lidt spejlvendt, men det har sku også sin charme. :) Jeg skiller mig gerne lidt ud og er lidt skæv i normen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)