Super hyggelig Fødselsdags-dag sammen med blogger-veninde

Puha.. Nu skal jeg til at minde mig selv om, at jeg skal sige 33 år og ikke 32 år, når jeg bliver spurgt om min alder. Det var ellers planen at jeg ville tælle nedad da jeg ramte de 30, men.. who am I kidding? *Hehe* Så jah.. Jeg er blevet et år ældre i dag. Og det var faktisk ikke meningen at jeg skulle noget specielt i dag, men jeg gentog succesen fra sidste år og inviterede Jeanette på besøg. Sidste år havde vi en super hyggelig dag, og det må jeg sige at vi også havde i dag. Og hun var så sød at have gaver med til mig! Det havde jeg ikke forventet, så det var en dejlig overraskelse. Et par bøger, lidt chokolade (som jeg vil nyde i næste uge til Grand Prix), nogle smukker roser og et nostalgi-tegnesæt. Mange tak søde!

Og udover dem har jeg også fået et par bøger fra min søster, samt en solcelle-figur (Ræv) fra de gamle, som jeg fik i April som en før-fødselsdags-gave. Så lidt har jeg fået. Selvom jeg slet ikke havde regnet med at få noget i år. Og så har jeg selvfølgelig også brugt aaaaalt for mange penge på gaver til mig selv i år. Giver min nedtur over alder-forøgelsen skylden for mit shoppe-panikanfald. Har kun modtaget én af de 6-7 forskellige pakker der er på vej, men resten kommer i løbet af måneden. Så det glæder jeg mig også til. :D

Vi var faktisk lidt bange for, at vejret ikke ville blive for godt til en tur ned i byen i dag, men det viste sig faktisk at blive helt okay. Det blæste en del, men solen var fremme og det gjorde faktisk at det var overraskende varmt. Så vi smuttede ned i byen for at kigge lidt. Jeg fik købt en bog i boghandleren, fik lidt prøver af foundations med hjem fra Matas og så var vi forbi slagteren efter lidt middagsmad. Deres sandwiches er simpelthen fantastiske! Vi smuttede dog hjem til mig for at spise, da vi ikke troede det ville være behageligt nede ved vandet. Men vi endte med at smutte derned efter maden. Jeg havde nemlig cravet noget god is, og de har noget af det bedste nede på vores lokale røgeri.

Har fået is der før, men det er mange år siden, og kommer faktisk ikke dernede, fordi jeg af en eller anden grund har bildt mig selv ind, at det er møgdyrt. Men nej! Det er faktisk overraskende billigt og hold da op hvor er der meget lækker mad at vælge imellem! Så det er ikke sidste gang at jeg tager derned, og næste gang skal vi ned og spise. That's for sure. Måske endda få os en picnickurv og tage ned til vandet og hygge med den. Købte dog et par lakse frikadeller med hjem i dag, og damn de er gode!

Er træt nu, men slet ikke på nogen dårlig måde. Jeg bliver dog nok godt træt efter denne weekend, men mere om det når weekenden er ovre. :) I morgen står den på alt for lækker mad nede hos de gamle. Slet ikke dårligt. :D Så det ender nok med at blive en helt okay weekend denne weekend.

Men resten af dagen i dag står helt klart på afslapning. :) Har lidt TV-serie afsnit jeg skal se og så skal der puttes med Prinsen. Bye!

5 kommentarer:

  1. Stort tillykke og godt du har nydt din dag;-)

    SvarSlet
  2. Det var virkelig bare en hyggelig dag, gik bare alt alt for hurtig. :D

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det ja. Og ja det gør tiden sku altid. :P Kan den ikke være bekendt.

      Slet
  3. Dejligt at du havde en god fødselsdag <3

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)