Bøgerne er venligst blevet tilsendt af Lovebooks til anmeldelse. Holdningerne er 100% mine egne.
Vi følger den unge June fra samfundets øverste og rigeste samfund. Hun er igang med at træne sig op til en plads i militæret i Republikken og grundet sin høje score i den obligatoriske prøve (og hendes rebelske opførsel), bliver hun tidligere end beregnet taget ud af sin uddannelse og bliver tildelt et job efter hendes brors mystiske død. Hun skal være med til at bekæmpe de farligste kriminelle der rygtes at være grunden til dødsfaldet.
Day bliver set som den værste af de værste kriminelle. Til trods for hans meget unge alder, så har han været skyld i de største og mest omkostelige angreb på Republikken. Det er ham de mistænker for drabet på Junes bror. Han kommer fra de fattigeste dele af samfundet og han er ude på at få hævn. Hævn for den elendighed Republikken er skyld i når det kommer til hans familie.
June og Day mødes da hun bliver sat på den opgave at finde ham og lære ham bedre at kende. Republikken vil have fat i ham og få stoppet de optøjer han står i spidsen for. Men det kommer ikke helt til at gå efter planen. Hemmeligholdte informationer får set dagens lys og alt hvad de hver og især har lært viser sig pludselig ikke at være hele sandheden. Eller sandhed overhovedet. Hvad skal man tro på? Hvem kan man stole på? Hvad sker der hvis June og Day beslutter sig for at slå sig sammen for at bekæmpe Republikken og få de skyldige frem i lyset? Og kan de stole på hinanden?
Jeg vil ikke afsløre noget, men kan fortælle så meget at der sker mange uventet ting og alt bliver vendt op og ned. De skal igennem mange prøvelser og det ser flere gange ud som om at deres anstrengelser var spildte.
Jeg må indrømme, at jeg faktisk blev lidt bidt af disse bøger. Jo de minder en smule og "The Hunger Games", men der er stadig nok forskel til at jeg blev ved med at læse. Vil jeg anbefale jer dem? Ja.. Synes det er spændende at læse bøger der foregår ude i fremtiden og hvor verden er anderledes end den vi kender til i dag. Der er rigtig mange gode detaljer i bøgerne og der var flere gange hvor jeg blev så bidt af handlingen at jeg ikke kunne slippe bøgerne. Såå.. Ja jeg kan varmt anbefale jer at læse disse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)