
Jeg kom faktisk aldrig videre med det jeg havde startet op i morges. Tror jeg opgav. Må prøve igen i morgen - hvis der bliver tid. For nu har jeg selvfølgelig også været så dum at presse endnu en aftale ind i kalenderen. Viceværten ville have at jeg skulle have kigget forbi i dag for at klippe negle på katten, men jeg kunne simpelthen ikke overskue det. Så det er blevet rykket til i morgen. Men jeg har ikke tid til at snakke i over en time før og bagefter, så jeg bliver nødt til at være hård og sige "Klippe negle og ikke andet. Basta!". Jeg har ting jeg skal nå. Såå.. Jah.. Det bliver en smule tidspresset i morgen, men jeg håber jeg når det hele alligevel. Kræver at der ikke kommer flere uventet ting der kræver min opmærksomhed.
Jeg fik dog langt om længe lavet nogle af de sider jeg gerne ville tilføje til min Bullet Journal i dag. Jeg mangler stadig et par små detaljer, men så lover jeg at dele det med jer her på bloggen. Jeg er faktisk også gået lidt igang med April layoutet, så forhåbentlig skal jeg ikke stresse med det sidst på måneden. Det er rart at være i god tid.
Hvad ellers?! Well.. Jeg har shoppet lidt online og jeg glæder mig til at kunne vise jer det hele når det kommer hjem indenfor de næste par uger. Og.. jah.. Nu vil jeg læne mig tilbage i sofaen, starte filmen "Annihilation" som lige er kommet på Netflix og så tror jeg at jeg går i seng bagefter. Jeg er smadret og vil gerne forsøge at få en bedre start på dagen i morgen. God aften alle sammen! ;)











Kender det alt for godt... og jeg synes jeg har lidt flere mandage, end hvad der egentlig burde være på en uge *haha*.
SvarSlet*Hahahahahahah* Samme problem her. :P
Slet