Som overskriften siger, så går jeg over til en A5 Bullet Journal igen i 2019. Jeg bruger stadig min lille A6 kalender, men den ligger fast i tasken nu, så jeg altid har den med mig. Det var også meningen med den da jeg tog den i brug, men jeg endte altid med at glemme den hjemme, fordi jeg også brugte den der. Såå.. nu er den 100% en taske kalender og så er min A5 min hjemme kalender. Ja det giver dobbelt arbejde, men jeg har forberedt den lille helt indtil September 2019 og den store er så den jeg hver måned gør klar til den kommende måned. Såå.. dobbelt arbejdet bliver ikke specielt aktuelt alligevel. Samt at jeg løbende arbejder videre mod den næste måned, så nogle gange er jeg nok et par måneder foran. Såå.. ja.. Det bliver mit lille hyggeprojekt i det nye år.
Som I kan se, så har jeg valgt at holde min Bullet Journal i et tema dette år. Jeg ved ikke om det kommer til at sætte præg på alle månederne, men selve kalenderen i sig selv bliver med et Wicca tema. Jeg elsker det mystiske og monokrome, så det er også blevet en del af det. Jeg har savnet at have lidt kreativt i den, så jeg er glad for at jeg igen har plads til at lave lidt krydseduller. Igen.. det giver ekstra arbejde, men... jeg synes altså det er tiden værd når det er færdigt.
Det er ikke alle siderne jeg har valgt at tage billeder af, da der er nogle af dem som jeg gerne vil holde lidt for mig selv. Især de sider der har med bloggen at gøre osv og så er der de kedelige lister som kun jeg har glæde af. Og løbende vil der nok komme flere forskellige sider i den. Det bliver alt efter hvad jeg ender med at finde nyttigt.
Januar måned er holdt meget monokrom med en masse snirklede mønstre. Allerede nu synes jeg at "dagene" virker rodet og for... klodset? Så det kommer jeg helt klart til at ændre næste måned. Og udover det jeg har taget billeder af her, så har jeg min tracker, liste over ting der kommer med posten, en sektion hvor jeg kan skrive månedens favoritter ned, en liste med ting jeg skal huske denne måned og så er der en sektion hvor jeg kan skrive de indlæg ind jeg gerne vil skrive denne måned også. Men de sider er der ikke rigtig blevet gjort noget ved, så jeg følte ikke de var værd at tage billeder af. ;)
Det er nu sådan min Bullet Journal ser ud samt Januar måned i den. Jeg ved at jeg har været meget "stille" med disse Bullet Journal indlæg her på bloggen og jeg har heller ikke rigtig delt billeder på Instagram, men jeg håber at jeg får gjort det noget mere i det nye år. Jeg ved at der er mange der ser frem til det, såå.. jeg skal nok forsøge at få det gjort hver måned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)