____________

Kan man elske en mosefødt uden at miste sig selv?

Reklame for Ulven og Uglen og forfatter Signe Fahl - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Det er så sjældent at jeg falder over bøger hvori der er noget paranormalt, men i denne serie, "Tågespind" af Signe Fahl, får vi noget fra alle vinkler - Overtro, det paranormale og en masse drama og kærlighed. Og det siger jeg ikke nej tak til. Det paranormale tiltrækker i hvert fald en hel del. Så Ulven og Uglen skal have mange tak for at have sendt de to første bøger i serien. Tredje skulle gerne udkomme til Efteråret og jeg glæder mig meget til at få en slutning på historien.

Men i dag får I altså en anmeldelse af de to første. ;)

Karen drømmer om et andet liv, men hun er tvunget til at blive hvor hun er. Hun er bosat hos en madmor og laver alt fra at malke køer, lave mad og hvad der nu ellers er brug for hendes hjælp til. Ensformigt, men helt klart bedre end ikke at have noget sted at være. Men det hjælper lidt at hun kan ses med hendes bedste veninde hver dag når der skal malkes. Og så er det også ret hyggeligt at den gamle kone i hjemmet fortæller historier om sagn og myter efter deres tur i kirken om Søndagen. Historier som hurtigt viser sig at være sande. Eller.. næsten. For mange af myterne er ikke helt overens med sandheden. Men de væsner der snakkes om er nu rigtige nok. Væsner som alle tager sig i agt for og som de frygter værre end døden. På nær Karen.

En dag støder hun på en af de underjordiske - Den frygtede Ellekonge fra skovens dyb. Men mødet er ikke helt som det plejer at være for denne Ellekonge. Karen er nemlig lidt svær at smigre sig ind på. Det er som om hun er bedre til at holde hans fortryllelse på afstand. Og det gør hende spændende for ham. Begges liv ændre fokus fra den dag af.

Daniel har levet som Ellekongen i tusinder af år og det er først nu at han støder på et menneske som gør ham nysgerrig. Og som han vil kæmpe for at holde i live. Lidt endnu i hvert fald. For han kender hendes skæbne men hun skal selv vælge den. Vælge den fordi hun ønsker et liv med ham.

Men det bliver ikke uden udfordringer. Karen skal vænne sig til en ny hverdag i skoven, og Daniel skal lære hende om deres udfordringer og begrænsninger. Men hans egne hemmeligheder kan risikere at skræmme hende væk. Og da en af hans værste fjender pludselig begynder at vise sit grimme ansigt, så bliver deres kærlighed - og liv sammen - virkelig sat på prøve.

Vil de komme igennem det? Vil de i det hele taget få mere tid sammen? Eller vil fjenden vinde? Vil den få succes med at gøre en ende på Daniel?

Okay jeg har måske afsløret liiiidt for meget, men det er svært at begrænse sig med disse bøger. Der er dog nogle ting jeg ikke har villet afsløre, som har stor betydning for de valg der bliver taget løbende, og som ender med en kæmpe cliffhanger sidst i anden bog. For samtidig med at Karen mister noget, så får hun også noget hun har været på jagt efter. Så man sidder tilbage med sådan en "JA! Men... NEJ!"-følelse. For slutningen trækker en i begge retninger. Så jeg sidder tilbage med en trist fornemmelse lige nu men også en.. god?! Det er svært at forklare. Men det kan i hvert fald kun gå for langsomt til den tredje bog udkommer. Hurry up! *Hahahah*

Jeg synes det er en virkelig spændende og anderledes historie og jeg fortryder på ingen måde at jeg tog mig tid til at læse den, og jeg glæder mig som sagt til at få en afslutning på serien. Og til at finde ud af om begge retninger slutningen tog er gode eller om den går begge veje i følelses registret. :P

Min Goodreads rating:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)