Reklame for Goodiebox - Modtaget som gave og til anmeldelse - Indeholder egne meninger.
Jeg kunne egentlig have hentet boxen allerede i går, men glemte det på vej ud af butikken, så i dag smuttede jeg igen derned og fik endelig boxen med hjem. Og da der har været så store forsinkelser, så har jeg ikke kunne nå at teste produkterne ret meget. Men I får alligevel et indlæg i dag, så jeg når det her i November. :) Så her kommer min "anmeldelse" af denne måneds box.
Full size (3,6 g) - Vejl. pris 149 kr
● Furr - 3D Faux Mink Lashes - Jeg elsker falske vipper, men.. jeg er utroligt kræsen. Jeg havde håbet at disse havde et meget tyndt eller transparent bånd, men det er desværre ikke tilfældet. Båndet er ret tykt og det synes jeg bare ikke er specielt nemt at arbejde med. Men men men.. De skal prøves alligevel. For de er meget naturlige og har en skøn 3D-effekt som får dem til at give lidt fylde. Så de skal testes og så må vi se om jeg ender med at kunne leve med det tykke bånd. Jeg har ikke prøvet vipper fra Furr før, såå.. Nu må vi se.
Full size - Vejl. pris 126 kr
● Carven - Dans Ma Bulle Eau De Parfum - Vi har før fået en roll on parfume fra Carven, og jeg endte med at elske duften. Denne gang er duften meget.. ehm.. konet? Sådan lidt blomster-agtig og lidt "støvet og gammel". Det er svært at forklare. Men det er sådan en lidt tung blomsterduft som man kunne forestille sig var populær i "gamle dage". Dermed ikke sagt at den er dårlig, men det er måske ikke lige min smag. Jeg er mere til de friske dufte. Disse små travel sizes er perfekte til tasken, og det er skønt at have flere forskellige med sig. ;) Så denne beholder jeg nok og så må vi se om duften ender med at krybe ind på mig alligevel og ender med at hænge fast. :P
Travel size (10 ml) - Vejl. pris 725 kr for 100 ml
● Rabens Saloner - Tie Dye Scrunchie - Jeg er faktisk gået hen til KUN at bruge scrunchies, så jeg var glad for at finde en i boxen denne måned. Men! Designet og farver på stoffet er slet slet slet ikke mig. Den kan selvfølgelig bruges når man bare er herhjemme, men jeg ville aldrig bruge den ude i offentligheden. Den er for tøset/konet for mig. *Haha* Men ja.. Scrunchies er bare fantastiske. Især når man har mistet en masse af sit hår, og gerne vil have lidt "fylde" i knolden.
Full size - Vejl. pris 129 kr
● de_CURE - N° L1FT - Instant Correcting Serum - Dette produkt har jeg ikke fået testet endnu, men jeg er meget spændt på om det virker. Det er en serum der skulle virke udglattende og mindske synlige rynker og fine linjer på få sekunder. Serummet er meget tyndt i konsistensen så man skal passe på når man trykker på tuben. Men hvis den virker, så ville det jo bare være fantastisk. :D Den skal helt klart testes i næste uge hvor jeg regner med at skulle have taget lidt billeder.
Travel size (10 ml) - Vejl. pris 625 kr for 30 ml
● Rituals - Velvety Smooth Cleansing Foam - Åhhh kære Rituals! Jeg elsker deres produkter! Jeg har dog endnu ikke prøvet denne rens, men jeg er spændt på at få den testet. Duften på denne er dog ikke lige mig, men det er ikke det vigtigste for mig. Hvis bare den virker, så kan jeg godt leve med duften af moringa og holy lotus.
Travel size (30 ml) - Vejl. pris 110 kr for 125 ml
Jeg ser frem til December boxen og jeg håber på en masse Julerier og glitter. :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)