Sidste år havde jeg ikke Julekalender her på bloggen. Jeg fik kun skrevet lidt spredte Jule-indlæg, men ellers ikke det store. Jeg postede derimod hver dag på Instagram. Men i år vil jeg gerne prøve at fuldføre alle 25 dage så jeg igen får en "fuld" Julekalender på bloggen. Også selvom det kan være utroligt svært at finde på noget nyt, når nu man har kørt det på bloggen i en del år og man helst ikke vil gentage sig selv for meget. Der vil selvfølgelig være nogle gengangere, men derudover håber jeg at kunne finde på noget nyt også.
● ___ Poste hver dag på Instagram med Eddie som hovedperson
Hvis I så mit indlæg d. 1 December, så ved I at jeg i år har en "Elf on the shelf" og ham vil jeg "bruge" på min Instagram. Han kommer altså til at lave ulykker og løjer hele Julen og jeg poster billeder af det derinde hver dag. Jeg håber at I vil følge med derinde også. ;)
● ___ Ikke sætte mig nogle mål om hvor mange Julebøger jeg skal læse
Sidste år ville jeg læse så mange som muligt - gerne alle dem jeg havde stående som jeg endnu ikke havde fået læst. Men det endte faktisk med at stresse mig. Så i år vil jeg tage det stille og roligt og læse i mit eget tempo og bare hygge mig med det. Jeg har jo også fået købt en del bøger til i år, såå der er rigeligt at vælge imellem. Og forhåbentlig behøver jeg ikke købe nogen næste år, så bliver der nogen i overskud så ville det kun være godt.
● ___ Hygge med Julefilm et par gange om ugen
Der er simpelthen så mange af dem, så det kan være utroligt svært at overskue hvilke man skal/må se, men jeg vil ikke sætte mig noget urealistisk mål her hellere. Hvis jeg bare kan se et par stykker om ugen, så er det fint med mig. Jeg ved ikke hvordan hele Julen ser ud endnu tids- og planmæssigt, så det er bedst at holde det ret åbent med mål for filmene. Men jeg ville da ikke klage hvis jeg fik set en film om dagen. :P Men tja. Nu må vi se.
● ___ Få en fantastisk oplevelse til Glow Gardens i Odense
I Oktober måned spurgte en af mine kammerater mig, om jeg havde planer om at skulle til Glow Gardens i Odense nu hvor det endelig er kommet til Danmark. Og det var da noget jeg havde tænkt på længe, men da han fortalte at han og kæresten havde overvejet at tage til Fyn for at tage derind, så hoppede jeg med på vognen. Nu skulle det altså være. Så vi fik bestilt billetter og så skal vi satme ind og se en masse smukt lys og kigge på en masse spændende boder. Jeg glæder mig helt vildt. Der er kun et par dage til at vi skal derind!
● ___ Bruge noget tid på mig selv
Det er faktisk blevet en fast ting når det kommer til mine December mål. Jeg er ikke specielt god til at holde fri. Jeg har altid en idé eller to jeg lige vil have af vejen eller som jeg vil planlægge ting til, og det ender altid med at sluge mange timer hver dag, og det vil jeg prøve ikke at gøre denne December. Eller jeg vil ikke helt holde mig fra det, men måske bare en dag/aften om ugen vil jeg holde 100% fri og ikke røre ved noget eller lade mine tanker og idéer løbe af med mig. ;)
● ___ Prøve en ny gløgg
Vi holder os gerne til én bestemt gløgg i min familie, men i år vil jeg gerne prøve en ny. Selvom den billige er super god, så tror jeg faktisk at jeg gerne vil finde en som måske koster lidt mere og har en lidt anden smag. Måske jeg kunne finde en ny favorit? Jeg drikker jo ikke ret meget af det, så en flaske ville være perfekt til Juledagene. Mere behøver jeg ikke at have stående.
● ___ Planlægge menuen til Nytårs Aften i god tid
Jeg har planer om at skulle være hos mig selv til Nytår igen i år og bare være mig og Prinsen. Og jeg vil gerne lave noget lækkert som jeg kan hygge med om aftenen, så det ville være godt at få menuen planlagt i god tid, så jeg ved hvad jeg skal have købt og forhåbentlig få købt en del af det før ræset begynder. Så det vil jeg allerede nu begynde at tænke på.
Interesseret i at læse flere Jule-indlæg?
Find tidligere Jule-kalender Indlæg her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)