Hvert år ønsker jeg mig Gavekort til Matas. Jeg kan altid bruge sådan et, og hvis folk ikke kan finde på andet eller lige mangler det sidste, så ville sådan et gavekort være fint. Så det er altid en fast ting på min ønskeliste. Lidt kedeligt ja, men.. det er en brugbar ting for mig.
Jeg har fået smidt en masse af mine lyse sengesæt til genbrug, da jeg ikke rigtig ville bruge dem længere da min psoriasis skabte problemer med netop lyst stof. Det er dog ikke et så stort problem lige nu, men skal jeg være helt ærlig, så vil jeg faktisk helst have noget sort sengetøj, og dette fra Jysk er simpelthen så lækkert. Jeg har et sæt i forvejen og det er altså det bedste jeg nogensinde har haft. Så derfor ønsker jeg mig et mere denne Jul.
Alle mine lagner er hullede og virkelig slidte, så jeg ønsker mig nogle nye. Jeg har derfor skrevet 2 stk sorte stræklagner på listen. Og de må selvfølgelig meget gerne være jersey så det er behageligt at ligge på. Gider ikke alt det der frotté længere.
Åhhh bøger! Jeg elsker at få bøger i Julegave - eller bare i det hele taget. Og i år har jeg tre bøger jeg virkelig ønsker mig. Den første er "Kniv" af Jo Nesbø. Jeg har endnu ikke fået læst de andre, men jeg skal igang med den serie i starten af næste år. Derfor ville det være dejligt hvis jeg også kunne få denne og derfor læse alle der er udgivet indtil nu.
Den næste bog er "Hende der må dø" af David Lagercrantz. Det er den sidste bog i den serie, og åhhhh jeg vil så gerne læse afslutningen. Altså jeg ved ikke om David Lagercrantz har planlagt at skrive flere til denne serie, men af hvad jeg har læst skulle denne gerne være den sidste. Såå.. Den er derfor også på min ønskeliste i år.
Den sidste bog er "Pigen under træet" af Sara Blædel. Jeg troede faktisk at serien om Louise Rick var færdig, men Sara meddelte på de sociale medier at hun udkom med endnu en, såå... jah. Den skulle selvfølgelig på listen. :D Jeg elsker hendes bøger! Hun er en krimidronning.
Sidst men ikke mindst så har jeg også en Dørmåtte med Ræv på ønskelisten i år. Jeg så den i en reklame fra Lidl og jeg forelskede mig straks. Jeg valgte ikke at købe den og skrive den på listen i stedet for, så jeg er spændt på at se om jeg får den. Jeg håber det virkelig! Og hvis jeg gør, så håber jeg bare at folk holder deres lange snitter væk fra den. Ellers må jeg tage den ind i lejligheden og håbe at Cosmo lader den være. Det gør han nok ikke, såå.. Jeg håber bare at folk lader den ligge.
Det var min ønskeliste denne Jul. Der er ikke ret mange ting på den, men jeg var ærligttalt lidt blank i år. :) Men nu må jeg jo se hvad de andre finder på. Hvad er der på jeres ønskeliste i år?
Interesseret i at læse flere Jule-indlæg?
Find tidligere Jule-kalender Indlæg her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)