Mine køb i Februar 2020

*Ryster på hovedet af sig selv* "Mit "mindre shopping"-mål må starte fra Februar af." Som om! Det fik jeg da hurtigt smadret. *Haha* For fanden GiZ! Men jeg var jo også på en stor genbrugsjagt og jeg var en tur i Odense for at hygge med Jeanette og de to gange gik det altså galt. Så i denne måned har mit "mindre shopping"-mål slet ikke eksisteret. Men! Jeg har - hvis jeg selv skal sige det - købt nogle ret så lækre ting denne måned, og i dag viser jeg mine favoritter frem.

I denne måned modtog jeg mine sidste to ordrer fra BeautyBay, og denne gang havde jeg bestilt deres to mini paletter i farverne "Nude Matte" og "Fiery Matte", deres store "Evolve" 42 øjenskygge palette samt fire makeup brushes til min samling. Paletterne er fantastiske til de naturlige hverdagslooks og farverne er så smukke! Jeg er så glad for at jeg besluttede mig for at købe dem. De små er perfekte til at have med i tasken, hvis man har brug for at have makeup med. Og den store har de helt perfekte farver til blå øjne. Derfor blev den også bestilt hjem.

Jeg havde også bestilt et nyt mobilcover fra eBay for nogle måneder siden, og det ankom også i denne måned. Det er et virkelig fint grønt silikone cover - den perfekte støvede grønne farve som jeg elsker - så det er jeg virkelig glad for.

Som nævnt lige før, så var jeg jo på en større genbrugsjagt tidligere på måneden og der købte jeg nogle ret lækre ting. Den første ting var blandt andet et spejl - med en ramme jeg har flere af på mine billedvægge - og nu er det så også blevet malet. Derudover fandt jeg nogle gevir og mini metal spande som jeg også allerede har fået taget i brug og jeg elsker dem. Disse ting var jeg så heldig at finde til halv pris hos Loppeladen her i Faaborg.

Som jeg har nævnt i mit "Mine mål for 2020" indlæg her på bloggen, så vil jeg i år skifte nogle af mine ting og nips ud med nye der er mere min stil, og i denne måned købte jeg faktisk en del. Jeg købte blandt andet et sort plaid i Føtex, da det var til halv pris, og jeg har altid gerne ville have et sort et, så nu skulle det altså være. Og nej jeg har på ingen måde brug for flere, men men men... :P

Det samme gælder med de tre bøger I ser på billederne som jeg købte i Føtex. Det er en trilogi der hedder "Dronningen af Tearling", og jeg var så svine heldig at finde den første bog - som jeg ellers ikke kunne finde blandt de andre bøger på tilbud - på nogle andre hylder, hvor en person havde smidt den sammen med de to andre. Det må have været en der fortrød. Men heldigt for mig. :D De lyder nemlig super spændende.

Jeg har også fået købt en ny opvaskebørste - også fra Føtex. Jeg har længe kigget på denne slags, men aldrig fået en købt fordi de jo ikke er så billige. Men i denne måned besluttede jeg mig altså for at det skulle være. Så jeg købte en af disse flotte børster fra "Smart Microfiber System" og et refill hoved til den. "Stråene" i børsten kan enten være disse brune hestehår eller de hvide (grå) stride af slagsen af som jeg ikke lige kender materialet på. Jeg foretrækker disse lidt blødere strå og så ser det også bare bedre ud med de mørke hår. *Haha*

Flere ting jeg købte til hjemmet i denne måned er blandt andet nogle sorte lanterner fra IKEA, nogle sorte viskestykker fra Bilka og nogle sorte klarklude fra Normal. Så nu kunne jeg få smidt noget af det gamle lort ud som jeg har haft i alt for mange år. Fantastisk!

Og sidst men ikke mindst, så kan man endelig få nogle ler-urtepotter i andre farver end orange i Føtex, og jeg faldt pladask for denne kolde brune farve. Så jeg købte to små og en størrelse større end dem til mine planter i køkkenet. Jeg er ellers ikke stærkt i det med planter og grønne fingre, men jeg prøver, og det giver altså et lækkert touch ude i køkkenet med nogle rå krukker og grønne planter.




Phew! Sikke mange ting det blev til i denne måned, og dette er kun en lille brøkdel af det hele. Dette er mine absolutte favoritter ud af alt det jeg købte. Så det har været en dyr måned hvor mit VISA-kort har hængt løst på håndleddet. *Haha* Men jeg skal altså til at stramme mig an. Så i Marts kommer der lås på kortet. Men hvad med jer? Har I fået købt noget lækkert i Februar?

Goodiebox (Februar 2020) - "Energize"

Reklame for Goodiebox - Modtaget som gave og til anmeldelse - Indeholder egne meninger.
Februar måned er slut lige om lidt, og derfor tænkte jeg at det var på tide at kigge lidt nærmere på de produkter som gemte sig i min Goodiebox denne måned. Så here you go!

Boksen har en fin lysorange farve og temaet er "Energize". Og temaet taler så meget til mig. For jeg er en introvert person med en ADD-diagnose så jeg bliver super hurtigt drænet for energi. Og produkterne i denne måneds boks skal altså hjælpe en med at lade op. Sætte tid af til selvforkælelse og bare slappe af. Så temaet er perfekt til mig. Nu må vi så bare håbe at produkterne så også lever op til det tema. Lad os kigge på det.

● Human+Kind - Body Soufflé - Jeg troede faktisk at jeg havde denne stående, men jeg kan se på mine tidligere Goodiebox indlæg at vi en gang for længe siden havde fået en mini størrelse, så det er nok den jeg har tænkt på. Men denne gang har vi altså fået den helt store tube. Og denne soufflé dufter altså bare så skønt! Jeg elsker denne type produkter da de ikke er tykke og fedtede men derimod trænger ind i huden på ingen tid. Så denne skal helt sikkert bruges en del i Foråret og Sommeren.
Full size (200 ml) - Vejl. pris 125 kr

● Clinique - High Impact Lash Elevating Mascara - Dette er en ganske okay mascara men langt fra en af de bedste jeg har prøvet. Den klumper ret meget hvis man påfører mere end ét lag, og jeg synes ikke at børsten skiller vipperne godt nok fra hinanden. Men det kan måske være at den fungerer for folk med kortere vipper. I don't know. Jeg ville dog ønske at den fungerede bedre for mig, da det jo er et ret godt brand, og at den IKKE var en vandfast mascara. Hader dem! De smadrer mine vipper så meget når jeg skal have dem af igen. Men tja.. Man kan ikke være heldig hver gang. :)
Travel size (4 ml) - Vejl. pris 195 kr for 8,5 ml

● Clinique - Take the Day Off Makeup Remover - Sammen med mascaraen har vi fået denne makeup fjerner. Jeg bruger ikke rigtig den slags, men de er jo meget rare at have liggende hvis man en dag ikke har adgang til vand eller andet ansigtsrens. Denne ser også ud til at indeholde noget olie som gør at man skal ryste den før brug. Og olie-fyldte makeup fjernere er altså ikke lige mig - normalt. Jeg har ikke prøvet denne endnu, så jeg ved ikke om denne er bedre end dem jeg har prøvet før. Det må tiden vel vise.
Travel size (50 ml) - Vejl. pris 180 kr for 125 ml

● Niré - Face Prep Tool - Jeg har altid gerne ville have en FOREO Luna Play Plus til min ansigtsrens-rutine, men de er bare for dyre til min økonomi. Så da jeg så at vi havde fået denne lille dims med i boksen blev jeg faktisk ret glad. Nej det er på ingen måde noget der kan leve op til den elektroniske FOREO, men jeg tænker det er det næstbedste. Den er super blød og føles ret skøn når man bruger den i ansigtet. Og huden efterlades overraskende blød, så jeg er allerede imponeret over denne.
Full size - Vejl. pris 35 kr

● Vitamasques - Crystal Glow Hydrogel Eye Mask - Jeg har ikke fået brugt denne endnu, men jeg glæder mig til at bruge den i aften. Der har jeg nemlig planlagt at jeg vil hygge lidt inden sengetid, og der kunne denne godt være en kandidat til. Den skulle være god til hævede øjne og mine lider meget af søvnmangel og.. jah.. Men jeg glæder mig til at forkæle huden lidt.
Full size (1 stk) - Vejl. pris 79 kr

● Ecooking - Moisturizing Serum - Vi har efterhånden fået en del fra dette brand, men der er ikke meget af det som jeg har haft glæde af. Men denne har jeg faktisk været ret glad for i den uge jeg har brugt den. Min hud skriger på fugt for tiden, og det giver denne mig. Så den er nu en fast del af min hudpleje rutine.
Travel size (10 ml) - Vejl. pris 349 kr for 20 ml

● Oslo Skin Lab - The Solution Anti-wrinkle Collagen - Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om at vi har fået dette produkt med i boksen. Og jeg kan se på de sociale medier at jeg ikke er den eneste. For det første, så er dette ikke en fuld pakke, så man kommer ikke til at se nogle resultater ved brug af det, og for det andet, så synes jeg det er lidt spildt i sådan en boks her. Men der skal nok være nogen der er glade for at have modtaget det. :P Jeg siger dog pas.
Test size (5 stk) - Vejl. pris 349 kr for 28 stk

Nogle af produkterne levede 100% op til denne måneds tema. Jeg er især glad for body souffléen fra Human+Kind, serummet fra Ecooking og prep toolen fra Niré. Øjenmasken kommer jeg sikkert også til at nyde, men de resterende produkter er sådan lidt... blah. Men jeg ser nu alligevel denne boks som en god en af slagsen. For der er produkter som jeg kan bruge, og det er jeg glad for. Så jeg er 50/50 tilfreds med denne måned boks, og nu glæder mig mig helt vildt til den næste. Det er nemlig også blevet tid til Crush boksen. Yaih!

Det sidste punktum er blevet sat for Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander

Reklame for Modtryk og forfatter David Lagercrantz - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Det er lidt vemodigt at der nu ikke kommer mere med Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander, men jeg kan godt forstå at serien stopper her. For man skal også passe på med at presse citronen for meget. Men damn hvor har jeg nydt at læse disse bøger. Bøger som først blev skrevet af Stieg Larsson og derefter tog David Lagercrantz over. Og det er så endt ud med 6 skønne bøger.

Jeg ønskede mig denne i Julegave, men den var desværre ikke iblandt mine gaver, så da Modtryk gik med til at sende den til mig så jeg kunne anmelde den blev jeg rigtig glad. For jeg ville jo gerne have det sidste punktum i deres historie med. Og det har jeg nu fået.

Lisbeth Salander bliver stadig hjemsøgt at hendes fortid, og hun er nu fast besluttet på at ville sætte en stopper for det. Det kapitel skal sluttes så hun kan komme videre i hendes liv. Men hendes mål er lige så opsat på at få hende af vejen som hun er opsat på det den anden vej. Men det er ikke de eneste opgaver der ligger og venter på hende. Mikael Blomkvist har nemlig også brug for hendes hjælp. Og ikke mindst vide hvor hun befinder sig. For hun er som sunket i jorden.

Der er blevet fundet en hjemløs død mand i en park i Stockholm, og selvom det ligner almindeligt dødsfald grundet en overdosis og druk, så opdages der hurtigt at der ligger mere bag. For noget er ikke helt som det skal være. Derfor beslutter retsmedicineren, Fredrika Nyman, sig for at grave lidt dybere i denne mand liv - og ikke mindst finde ud af hvem han er og hvor han kommer fra. Og hvorfor han havde en seddel i lommen med Mikaels nummer på. Kendte Mikael ham?

Selvom Mikael arbejder på en anden historie for Millennium, så bliver han hurtigt mere interesseret i at finde ud af hvem denne hjemløse mand er. Selvom han i starten slet ikke ville rode sig ind i det. Men hvorfor havde manden hans nummer på sig? Vidste Mikael alligevel hvem han var? Var det en han havde snakket med? Det skal hurtigt vise sig at det har noget med en sag at gøre, som Mikael i forvejen har haft kigget lidt på. Den hjemløse mand havde nemlig af flere omgange nævnt deres forsvarsminister ved navn til forbipasserende. For hvad har denne Johannes Forsell med det at gøre? Kendte han den afdøde? Og hvis så i hvilken forbindelse? Kan det måske være grunden til denne stakkels mands skæbne?

En grufuld historie bliver langsomt flettet sammen og der er pludselig flere og større bagmænd bag den forbrydelse der startede det hele. Og da Mikael ser ud til at have fået et scoop på hånden, så bliver der spændet ben for ham. For Lisbeths fortid har også fået kløerne i ham nu.

Fejden imellem Lisbeth og Camilla står nu på sit højeste og der er kun én der går levende fra deres sidste møde. Men hvad gør Lisbeth når hun står imellem valget om at redde Mikael eller at slå sin søster ihjel? Skal hun ofre sig selv eller den person som har været hendes ven i så mange år? Og hvad med Camilla? Kan Lisbeth i sidste ende få sig selv til at slå hende ihjel?

En super spændende bog, med flere "sager" der skulle afsløres og løses. Nogle gange kan det godt virke en smule forvirrende og man kan nemt blive lidt træt af det, men jeg synes det fungerede ganske okay i denne bog. Vi bliver både taget med tilbage i tiden til den skandale der ledte til den hjemløses død, og vi er med på sidelinjen hos både Mikael, Lisbeth og de andre involverede parter. Så vi har en del tråde at holde fast på, men det fungerer. Og det hele fletter sig fint sammen til sidst.

Dog kunne jeg godt have brugt en lidt mere uddybende afslutning. For man får ikke rigtig ret meget at vide. Kun at... nu kan man komme videre med sit liv. Dét kapitel er blevet afsluttet. Jeg synes det er en lidt for nem måde at afslutte en serie på, men David er ikke den eneste forfatter der gør den slags. *Haha* Skide irriterende typer. Især fordi jeg gerne vil have en fast og uddybende afslutning på de historier jeg læser. :P

Men jeg har nydt at læse denne serie, og jeg har faktisk planer om at læse den igen på et tidspunkt. Denne gang skal alle læses lige efter hinanden dog. For der er mange ting jeg ikke længere husker da der er gået så mange år imellem bøgernes udgivelse. Så jeg ser frem til at hoppe tilbage i Millennium-serien igen på et senere tidspunkt.

Hvad med jer? Hvis I har læst den, hvad synes I så om afslutningen?

Min Goodreads rating: