Mine køb i Marts 2020

Det ser ikke ud af meget i denne måned, men det har til gengæld været ret dyrt. *Haha* Så det er lige så slemt som i sidste måned. Men jeg troede at jeg ville få en buffer i denne måned, som jeg har fået de sidste par år, men nej.. Den er udeblevet, men skulle gerne komme på et tidspunkt. Forhåbentlig! Men ja det har som sagt været lidt dyrt i denne måned, men det er nogle ret gode ting jeg har fået købt mig. Hvis jeg selv skal sige det. ;)

I starten af måneden gjorde jeg et stort indhuk i kontoen da jeg bestilte lidt ting fra Rituals. Jeg blev faktisk så glad for "The Ritual of Jing" produkterne at jeg endte med at bestille endnu mere fra samme serie hjem. Av av av det gjorde ondt. Men hoooold nu op hvor er jeg forelsket i produkterne. Jeg har kun vist et par sprays på disse billeder, men der er flere ting fra begge bestillinger som står på deres retmæssige pladser i hjemmet og jeg bruger dem flere gange om ugen. Elsker dem!

Jeg modtog også en Liquid Crystals Eyeshadow fra BeautyBay i starten af måneden og jeg er blevet så imponeret over den at jeg nu ønsker at få den i flere farver. Men jeg har jo ellers sat mig for at jeg ikke skal handle mere fra dem, men.. måske jeg alligevel skulle lave en lille bestilling om et par måneder? Nu må vi se. Men jeg er i hvert fald blevet ret glad for denne.

I denne måned besluttede jeg mig også for at jeg nu vil begynde at samle på lidt Påske pynt, og jeg fik faktisk også købt lidt. Kaninen er fra Tiger og den passer perfekt ind i den stil jeg går efter. Naturlige farver og gerne lidt nedtonede. Og denne brune kanin er simpelthen så sød og meget realistisk i udseende. Æggene er fra Føtex og jeg er især glad for de porcelæns æg jeg faldt over. Det er en flot nedtonet grøn farve og.. ja. Selvom jeg ikke gør i pastelfarver, så er Påsken jo ret... pastel. Så jeg tænker at det er fint den ene gang om året. Så det går jeg efter når det kommer til Påskepynt fremover. Jeg har ikke så meget, men nu er det jo også første år jeg har købt noget.

I mange år jeg har gået og manglet en rengøringsbørste til flasker hvilket har betydet at jeg ikke har kunne gøre dem rene nok. Men nu skulle det altså være. Og jeg var så heldig at finde en forholdsvis billigt i Føtex. Den er lidt stor i selve børsten, men den fungerer til det jeg skal bruge den til. Så jeg er super glad for at jeg endelig fik taget mig sammen til at få købt en.

Sidst men ikke mindst, så er der bøgerne som jeg købte igennem Tellerup. Dette køb var også en af de dyre og som jeg ville have brugt min buffer på, men.. da jeg ikke tror vi får den i denne måned, så ville det betyde at jeg ikke ville kunne købe disse bøger til den pris som jeg kunne få dem for i denne måned. Jeg kunne nemlig spare næsten 50%! Ja det er sku rigtigt! Udover at de var en del af et tilbud i forvejen, så var der også lige et 25% på hele købet oveni, hvilket i sidste ende næsten halverede original prisen på bøgerne. Såå.. Jeg ville ikke gå glip af det. Den første bog i "Spektrum" serien af Nanna Foss var jeg så heldig at vinde, så jeg ville gerne have de næste to i rækken også. Der er også en fjerde, men den er stadig alt for dyr til min økonomi, så den må jeg vente med. Men nu har jeg de tre første. Og så faldt jeg også for "Unearthly" trilogien af Cynthia Hand, så den kom også lige med i pakken. Glæder mig helt ekstremt til at komme igang med dem.

Min konto bløder virkelig og jeg bliver altså seriøst nødt til at spare de næste par måneder for at få kontoen til at være normal igen. April er også en dyr måned, men.. hvis jeg holder min shopping på et minimum så bliver det ikke så slemt. Og hvis vores buffer når frem, så er det hele reddet. Men det kommer helt an på om udlejer får fingeren ud. Så kryds fingre! ;)

Har I fået købt nogle lækre ting i denne måned?

Anmeldelse af trilogien "Dronningen af Tearling" af Erika Johansen

I Februar måned købte jeg denne trilogi, "Dronningen af Tearling" af Erika Johansen, i Føtex og nu har jeg så endelig fået dem læst. Jeg var så heldig at finde alle tre bøger, hvilket normalt ikke er noget der sker når det kommer til bøger der er på tilbud i Føtex. Der mangler altid en eller flere i en serie, så hvis man ønsker at købe dem alle, så skal man virkelig være heldig. Og det var jeg så. Jeg fandt til at starte med kun de to sidste, men efter at have gået hele bunken igennem uden held, så gik jeg rundt til nogle andre boghylder og der lå så de alle tre smidt fra, som var der en der havde fortrudt at man ville købe dem. Til mit held. For det betød at jeg kunne købe alle tre med det samme og få dem læst sammen. Og det har jeg nu gjort og er klar til at anmelde dem. ;)

Vi følger en ung kvinde ved navn Kelsea, som er vokset op i eksil hos hendes plejeforældre. Kelsea er nemlig en prinsesse, men holdes skjult fra alle i deres kongerige. Hun er nemlig i fare for at blive fundet og... slået ihjel. Men da hun fylder nitten ændres hendes liv drastisk. Den tidligere dronnings vagtværn kommer for at bringe hende til slottet. Nu er det nemlig hendes tur til at sidde på tronen og regere over Tearling. Et kongerige der er i store problemer og i konflikt med de omkringliggende kongeriger. Men det er hendes skæbne og den kan hun ikke slippe væk fra. Og deres rejse fra skoven og til hendes nye hjem bliver ikke uden farer.

De er blevet opdaget af snigmordere og de er nu i hælene på dem. De vil have hende men i lige så stor grad vil de også have det der hænger om halsen på hende. Tearling-safiren. Et smykke der gemmer på store magiske kræfter. Kræfter som mange stræber efter at besidde. Så hun får brug for al den hjælp hun kan få. Hun skal nå frem til sin trone med livet i behold.

Da de når frem ser Kelsea hvor slemt det står til i kongeriget. Der handles med slaver, der er en del fattigdom og farlige mennesker har meget stor magt. Noget som Kelsea after at ændre på. Dette skal stoppe! Det er ikke sådan hendes kongerige skal være. Svære beslutninger skal tages og der er ikke tid til at tænke for meget over om det er de rigtige eller forkerte der bliver taget. Uanset hvad hun gør vil det have store konsekvenser for alle. Og det bliver hurtigt synligt allerede efter de første par uger på tronen.

Der er flere mordforsøg på hende, magtfulde stillinger der skal fjernes, en livvagt der skal skabes og så skal hun have fundet en måde at beskytte kongeriget imod de større magter der spøger ved grænsen. Alt imens at hun begynder at forandre sig. Både fysisk men så sandelig også psykisk. Hun bevæger sig nemlig ikke kun længere rundt i nutiden. Syner fra fortiden og nutiden glider ind og ud af hinanden. Hendes ophav begynder for alvor at vise sine kræfter i hende. Og det er Tearling-safiren der har startet det hele. Magien er ægte og hun forstår nu hvorfor den er så eftertragtet.

Den er især eftertragtet af Den Røde Dronning. Og hun er på vej. Kelsea har gjorde hende vred og nu ønskes hun død af denne farlige kvinde. Og safiren er prisen for hendes hoved. Tearling er for alvor i fare og en krig er nået frem. Et slag skal slås, men det er op til Kelsea at få det stoppet. Men hvordan? Og er hun villig til at miste alt for at redde Tearling? Kan hun vinde over fjenden? Hvordan kan hun ændre på sit kongeriges skæbne uden at vide hele historien om fortiden? Er der overhovedet noget hun kan gøre? Og hvem kan hun stole på? Hvem bliver hun nødt til at svigte for at gøre det bedste for flest mulige mennesker i denne nye verden? Vil hun kunne acceptere udfaldet? Vil det overhovedet lykkedes at ændre på noget?

Jeg vil ikke afsløre for meget, men hold da nu op hvor sker der meget i den sidste bog. Jeg elsker at det er en fantasy-serie der foregår i fremtiden. Den moderne verden er blevet ødelagt af magt og korruption og en lille flok mennesker planlægger at stikke af til en bedre og ny verden hvor der ikke findes robotter, våben og farlige magter. Og det lykkedes dem. Sådan da. Det går ikke så gnidningsfrit, men de når frem og starter helt forfra. Men selvfølgelig opstår der problemer, og det er det vi bliver vidner til i disse bøger. Super spændende verden at læse om, og fantastisk med et touch af fantasy med magi og skræmmende væsner oveni puljen.

Der er en god rød tråd i alle tre bøger og vi er med i tiden før udvandringen, fortiden, nutiden og til sidst også i fremtiden. Fantastisk og super spændende måde at fortælle historien på. Der var ikke ét tidspunkt hvor jeg synes at det gik i stå eller hvor det blev langtrukkent. Jeg var underholdt hele tiden og der var super mange overraskelser som bare gjorde det endnu mere spændende at læse.

Jeg har leet, grædt og råbt igennem alle tre bøger, men jeg må nu ærligt indrømme at jeg græd mest til slutningen. Ikke at den slutter dårligt... den er bare meget.. følelsesladet i det sidste kapitel. Av! Av mit hjerte. Men hold da nu op hvor har jeg været underholdt.

Hvis du endnu ikke har læst denne trilogi, så kan jeg varmt anbefale jer at give den en chance. :)

Min Goodreads rating:

Goodiebox + Crush (Marts 2019) - "Goodieboxprisen 2020" + "Back To Basic"

Reklame for Goodiebox - Modtaget som gave og til anmeldelse - Indeholder egne meninger.
Min Goodiebox og Crush boks har været længe undervejs i denne måned, og de ankom på hvert deres tidspunkt, hvilket har været lidt... træls. For det betyder at jeg endnu ikke har kunne få tid nok til at teste produkterne, så min anmeldelse kommer til at mangle min "i-brug"-mening. Men det går nok. Og så manglede der et produkt i den ene boks. Men det fortæller jeg mere om når jeg gennemgår produkterne i boksene. :)

Temaet for Goodieboxen er "Goodieboxprisen 2020". Det er nemlig blevet tid til at prøve og anmelde de produkter som skal konkurrere om at få den pris i forbindelse med "Danish Beauty Award". Vi har altså fået produkter med i denne boks som er blevet nomineret og det er os som medlemmere der skal stemme på dem og i sidste ende finde vinderen. Og samtidig med så kan vi nyde noget ekstra "yourselfishnes". Se det kan man ikke få for meget af.

Temaet for Crush boksen er "Back To Basic". Vi har altså fået produkter i denne boks som er gode basic produkter og som er gode fundamenter for en god makeup. Simple produkter som er uundværlige i hverdags makeuppen. Hvem kan sige nej tak til det? Not me.


Goodiebox

● Rituals - The Ritual of Sakura Foaming Shower Gel - Hvis jeg havde meldt mig på Rituals nyhedsbrev og medlems-side inden jeg bestilte mine produkter i starten af Marts, så havde jeg fået denne shower gel med gratis som tak for at være et nyt medlem. Pænt irriterende at jeg missede det. Men så er det jo godt at den er med i denne måneds boks. Duften er ikke en af mine favoritter, men den er nu ganske okay alligevel. Og så elsker jeg at den er hvid og meget neutral. Så den kommer til at stå smukt sammen med min "The Ritual of Jing" shower gel. Åhhh hvor jeg dog elsker Rituals produkter! Dem kan jeg aldrig få for mange af.
Full size (200 ml) - Vejl. pris 75 kr

● Roze Avenue - Glamorous Volumizing Dry Shampoo - Jeg bruger aldrig dry shampoo, men de er jo gode til at give volume til et meget fladt hår. Såå.. Jeg beholder den nok til netop det. Men det kræver lidt at mit hår gror ud igen så jeg igen kan lave frisure i det. Og den dufter faktisk også ganske okay. Lidt sød, men det tænker jeg er fint til Sommer.
Full size (250 ml) - Vejl. pris 199 kr

● Aurelia - Revitalise & Glow Serum - Hold da op hvor får vi altså mange serummer i disse bokse. Og det er altså ikke dem alle der er brugbare for mig. Og jeg har ikke brug for mere glow. Men.. den skulle også være god mod aldringstegn, give en ensartet hudtone og opstramme og bekæmpe stress-ramt hud. Så kort sagt - lige hvad min hud har brug for hjælp til. Så jeg giver denne en chance. Og jeg er faktisk lige løbet tør for den anden serum jeg brugte, så det er perfekt timet.
Travel size (15 ml) - Vejl. pris 595 kr for 30 ml

● Karmameju - BLAZE Power Potion 03 - Man skulle næsten tro at teamet bag Goodiebox havde læst at jeg har voldsomme problemer med mit knæ, for dette produkt er helt klart et jeg skal prøve på det. En smerte lindrende roll-on. Ja tak! Jeg ved ikke om det overhovedet vil virke på det, men det er da værd at prøve, right? Og hvis den ikke virker på det, så kan den bruges til min nogen gange ømme nakke eller lænd. Så det er helt klart et produkt jeg vil få brugt. Fantastisk!
Full size (50 ml) - Vejl. pris 179 kr

● N.A.E - Repairing Shampoo Bar - Jeg er pt. igang med at behandle min hår-tabs-ramte hår med produkter rettet mod hårtab, så jeg kan ikke teste denne shampoo bar endnu, men jeg glæder mig. For jeg har i mange år gerne ville prøve sådan en, og det er sjovt at vi nu har fået en med i boksen. Man kunne få den i flere forskellige varianter, men den jeg har fået er til tørt hår. Hvilket er spot on. :D Så den skal helt klart testes når jeg får mulighed for det. Jeg er ikke fan af duften dog, men det skræmmer mig ikke væk fra at bruge den.
Full size (85 g) - Vejl. pris 49 kr


Produktet jeg mangler skulle være i denne boks. Der skulle nemlig også have været en Essence "To The Moon and Back" eyeshadow palette med. Men den manglede som sagt i min boks. På en måde er jeg okay med det og på den anden side er jeg ikke. For jeg ville gerne have prøvet den. Men som jeg lige nævnte, så er jeg også okay med at den ikke var med. En meget stor procentdel af medlemmerne modtog nemlig en smadret palette og deres bokse og produkter var derfor smurt totalt ind i sort knust øjenskygge. Så jeg er lidt lettet over at det ikke var den overraskelse jeg fik. Men fordi den var smadret i så mange bokse, så er vi blevet lovet to ekstra produkter i næste boks som undskyldning for den oplevelse. En ny palette (en anden slags end den fra denne måned) og et andet hemmeligt produkt. Såå.. jeg er glad. Og jeg glæder mig. :D


Crush

● Sandstone - Hide & Blend Concealer - Denne concealer er meget gul i farven og jeg ved ikke helt om den vil passe til min hudtone, men den skal da testes alligevel. Den dækker dog ikke ret godt, men den kan da så i stedet bruge som primer til øjnene når der skal leges lidt med nogle kraftigere farver og løse/pressede pigmenter og man skal bruge en mere "sticky" base.
Full size (7,5 g) - Vejl. pris 149 kr

● Rituals - Miracle 3-in-1 Mascara - Åhhh endnu et Rituals produkt! Og et jeg længe har villet prøve. Nemlig noget af deres makeup. Dette er en mascara og jeg har kun lige nået at teste den i dag. Børsten gjorde mig lidt nervøs til at starte med da det er en af de stive plastikbørster som jeg ikke er den store fan af. Men men men.. Den er lavet så der på den ene side er en lille stribe med længere pigge i samme længde som virkelig kan få fat i vipperne og skille dem ad. Jeg er faktisk imponeret. Den giver dog ikke så meget volume som den lover, men.. den giver en flot sort farve, naturlige vipper og ingen spider-lashes her. Så den skal helt sikkert tages i brug.
Travel size (3 ml) - Vejl. pris 155 kr for 8,5 ml

● LASplash Cosmetics - Art-ki-tekt Brow Defining Pencil Duo - Endelig et bryn produkt der ikke er en gel eller et mascara-brow produkt. Men det er en blyant! Jeg kan simpelthen ikke bruge andet når jeg ikke har nogle bryn. Så jeg er lykkelig over at jeg har fået et bryn produkt med som jeg rent faktisk kan bruge. Og så er det i en mørk brun farve, så det kunne ikke være mere perfekt. Og den virker til at være "hård" nok i produktet. Altså ikke en fedtet og blød konsistens. For det bliver simpelthen bare for smattet. Men denne vil jeg kunne lave "hår" så jeg kan få mine bryn til at ligne lidt mere realistiske.
Full size (1,47 ml) - Vejl. pris 68 kr

● Comme Deux - #liplove - Vi har tidligere fået denne lip oil i boksen - det var i November forrige år. Der fik jeg den i "Peach" og denne gang er det "Red". Så jeg har heldigvis fået den i to forskellige farver. Det har nu ikke som sådan nogen betydning, da det er meget minimalt hvor meget farve de giver, men man kan ikke få for meget lip oil, så jeg er glad for at have fået endnu en. ;)
Full size (8 ml) - Vejl. pris 129 kr

Alt i alt har det været to meget gode bokse denne måned. Jeg kan bruge alle produkter - eller det tror jeg i hvert fald at jeg kan - så det er helt igennem fantastisk. Jo jeg er pænt træls over at jeg mangler et produkt i Goodieboxen, men jeg ser derfor endnu mere frem til den næste boks hvor vi jo så får en ny makeup palette med og et ekstra produkt derudover. Jeg kunne selvfølgelig godt have bedt om at få tilsendt den palette jeg mangler, men når stort set alle andre har modtaget den smadret, så tror jeg bare at jeg springer over denne gang.

Så nu glæder jeg mig bare helt ekstremt til næste boks. Den skulle gerne ankomme omkring min fødselsdag, så de to ekstra produkter kunne være en lille fødselsdagsgave til mig. Ja alle andre får dem også, men det glemmer vi lige alt om. *Haha*

Nu vil jeg starte en velfortjent afslappende weekend

Hold da nu op hvor viser år 2020 sig dog fra dets grimme side af. Jeg er allerede godt træt af det. Men jeg prøver seriøst alt på at få noget positivt ud af alt det lort der konstant bliver smidt i hovedet på mig for tiden. Jeg er blandt andet gået igang med et kreativt projekt, som skal ende ud med at blive et sæt baby milepælskort til Jeanette som skal føde en lille dreng her til Sommer. Jeg håber bare at jeg bliver færdig før han kommer ud og at hun kan få dem før det også. Så kryds fingre for at det vil lykkedes for mig. Og don't worry. Der kommer et DIY indlæg her på bloggen når jeg er færdig og hun har modtaget den pakke jeg er ved at sammensætte til hende. ;)

Der er stadig ikke sket noget mht. mine vandskader i lejligheden og skimmel-problemet er dukket op igen. Så jeg skal i weekenden igang med at spraye det hele ned igen. Men det har været et problem i mange år, så det er ikke noget nyt. Men for fanden hvor vil jeg dog snart gerne have et helt køkken igen så jeg kan bruge mine ting og have ordnet de klamme vægge. Men det bliver nok ikke til noget så længe det her Corona-pis hænger over hovederne på os.

Jeg har også haft mange problemer med mit nøglekort. Det blev pludselig spærret og jeg skulle så vente en uge på en ny kode, men de sendte ikke et nyt nøglekort, så det skal jeg så lige vente yderligere en uge på og jeg skal have bestilt recepter og betalt husleje. Så det er ved at være pænt kritisk. Men det er ude af mine hænder lige pt, så det må ske når det hele bliver løst. Men for fanden hvor har jeg været gal og frustreret.

En positiv ting er dog at vi langt om længe har fået vores varmeopgørelse. Det dårlige er så at hold nu kæft hvor var varmen latterlig dyr sidste år. Og hvad jeg har kunne læse mig frem til, så er det ikke bedre i år. Så jeg skal ikke have varme på hvis jeg kan undgå det til Vinter. Der skal spares lige så meget som jeg gjorde sidste år. Jeg brugte under halvdelen af den varme jeg brugte forrige år, og jeg har fået omkring halvdelen af hvad jeg fik udbetalt sidste år. Så jeg er fucking lykkelig over at jeg stort set ikke brugte noget varme sidste Vinter. For det har reddet mig fra en katastrofe økonomisk. Men det betyder også at jeg ikke har de ekstra penge at købe ting for som jeg gerne skulle have haft skiftet ud nu her. Det når kun lige at dække det hul min psyke har været skyld i på kontoen denne måned. Men det er jeg sku også lykkelig over, for hold nu op hvor har det været hårdt. Nu håber jeg bare at de snart tikker ind på kontoen. Gerne inden den går i minus. :P

Og så er jeg altså ved at få lejligheds kuller. Det er ikke fordi at jeg mangler ting at tage mig til, men for fanden hvor føler man sig fanget. Og det gør mine naboer vist også. I går fik jeg snakket med fire af naboerne enten over sms eller opkald, så jeg manglede da ikke den form for menneskelig kontakt. *Haha* Men i dag skulle der altså lidt mere til. Jeg fik nemlig et lift af viceværten så jeg kunne komme ned efter mad og grus til katten. Jeg forsøgte ellers at cykle derned i forgårs, men det ville mit knæ ikke være med til. Så jeg fik et lift af ham i dag. Og dernede stødte vi så på en af vores tidligere naboer og fik lige en snak med hende også. Så det har været en god dag. Jeg har fået handlet, jeg er blevet luftet, jeg har haft menneskelig kontakt og jeg har fået ordnet lidt praktisk til bloggen. Så nu har jeg fortjent en afslappende weekend. Dog med lidt praktiske gøremål, men det er ikke ting der er super vigtige, men nogen der selvfølgelig ville være rare at få ordnet. Men når jeg det ikke i weekenden, så har jeg næste uge til det. Så ja.. Jeg vil holde weekend nu.

Hvordan har I andre det for tiden?