Totalt hyggelig weekend inden sidste uges Sommerferie

Som overskriften siger, så har jeg lige en sidste uges Sommerferie i denne uge, og jeg skal da lige love for at jeg fik den skudt igang på bedste vis. Jeg gik tidligt på weekend i Fredags efter et telefonmøde med bostøtten og sad og nød en bog ude på altanen da jeg pludselig blev ringet op af en af tøserne fra mit gamle ADD-hold. Hun, manden og sønnen ville tage på en spontan tur til stranden og de ville høre om jeg ville med. Se det kunne da være hyggeligt! Men jeg skulle ikke i vandet. Jeg ville bare soppe lidt og ellers bare sidde og nyde solen i vandkanten. Så jeg hoppede hverken i badetøjet eller tog et håndklæde med. Hvilket jeg hurtigt kom til at fortryde. For knægten lokkede mig alligevel i vandet. *Haha*

Jeg har kun været nede og blive dyppet i 5 min for små 10 år siden, men sådan rigtig været i vandet og plaske rundt er over 15 år siden. Indtil i Fredags. Tror det endte med at blive 2-2½ time af to omgange og det var simpelthen så hyggeligt.. Og mærkeligt. For jeg kunne godt mærke at det var længe siden. Jeg plejede at være en ret hardcore svømmer, men shit det gik langsomt denne gang. Og smerterne i skulderen om natten. Hold nu op hvor var jeg ynkelig. Smertestillende hjalp ikke og jeg fik derfor ingen søvn. Men jeg fortryder ikke min tur på stranden. Det var det hele værd. :) Helt klart noget jeg kunne finde på igen hvis de ringer og spørger.

Om Lørdagen smuttede jeg ud til de gamle da min søster (+mand) og niece kom forbi. Og hvor var det dog rart lige at se dem igen og få krammet og kysset lidt på den lille prinsesse. Det er stadig mindblowing for mig hvor meget jeg har åbnet op for det med børn. Jeg har jo ikke rigtig været den store fan af de små hele mit liv, og der er stadig nogen jeg hader mere end hvad der er sundt, men der er sku nogle af de små der har fundet vej igennem de små revner der er i mit panser og kolde hjerte. *Haha* Antallet kan tælles på én hånd, men det er langt mere end for bare 5 år siden. De små sataner ender sku med at bløde mig op. Men det er nu kun positivt. Right?

Heldigvis ser jeg min prinsesse igen om et par uger, så jeg skal ikke undvære mit fix så længe denne gang. ;) Og gangen efter der bliver til hendes 2 års fødselsdag. Stop tiden!!! Det går for stærkt nu! :P

Men indtil da vil jeg prøve at nyde min sidste uges Sommerferie. Det bliver godt nok klamt varmt og ulideligt hele ugen, men jeg må bare finde mig noget skygge og drikke en masse isvand. Og placere mig lige foran blæseren. Ellers ender jeg sku med at dø. Så det er med at prøve at få det bedste ud af de dage jeg har for mig selv lige nu. For i næste uge og fremover bliver... well.. ikke min kop te, men desværre ikke noget jeg kan ændre på. Såå.. Nu skal der nydes fridage. C'Ya!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)