Jeg har set så meget frem til at få weekend så jeg har et par dage hvor jeg ikke behøver at stå til rådighed for nogen, men bare kan være mig selv, sove længe og.. ja.. blive i nattøjet hvis det er det jeg har lyst til. Jeg er træt helt ind i sjælen for tiden. Jeg ved at det er pga. psyken som har det helt af helved til, men jeg vil ikke ikke rigtig erkende det på samme tid. Men jeg forsøger at gøre noget godt for mig selv hver dag for bare at holde humøret en smule oppe. Og lige pt er det i bøgernes verden jeg forsvinder hen og så arbejder jeg på nogle forskellige DIYs som kommer herind i næste måned.
Jeg planlægger også andre småting i baggrunden og ordner praktiske ting herhjemme, så det er ikke fordi dagene står stille. Jeg burde måske holde nogle dage fri for aftaler og opgaver en gang imellem, men jeg synes det er svært. Jeg er virkelig dårlig til at korte mine "to-do"-lister ned. *Hehe* Især fordi jeg har en hukommelse som en si, så når jeg får en idé så skal jeg helst have gang i den med det samme. Så jeg håber at I tager godt imod de ting der kommer på bloggen i Oktober. ;) Jeg er i hvert fald spændt på at vise jer det.
Jer der har fulgt med i noget tid, ved at jeg i en længere periode fik Goodieboxen ind af døren hver måned, men den har jeg desværre ikke fornøjelsen af længere og har ikke haft det længe. Det har efterladt et savn for den der månedlige selvforkælelse. Derfor har jeg de sidste par måneder brygget lidt på idéen om at prøve noget andet. Desværre er der grænser for hvad der er muligt for mig økonomisk, så de bokse jeg har været mest interesseret i har jeg måtte glemme tanken om. Men der er dog én som jeg længe har villet prøve, men ikke fået gjort noget ved - indtil nu. Det kan godt være at det kun bliver i et par måneder, men nu vil jeg altså gerne give det et forsøg. Så hold øje med bloggen. ;) Der kommer et indlæg lige så snart jeg får det hjem og får snust til det.
Men nu vil jeg altså holde et par dage fri. Eller... semi fri. Jeg har lige et par kreative ting jeg gerne vil have lavet så det er færdigt men
SÅ skal der altså også slappes af. Jeg ville egentlig have ordnet det i dag, men jeg fik pludselig et spontant tilbud som jeg ikke kunne sige nej til, så jeg må ordne så meget jeg kan i morgen. ;)
Jeg håber at I har haft en god dag og at I får en god weekend. Og jeg håber virkelig at I vil følge med her på bloggen og Instagram i Oktober måned. Oktober og December er bare ekstra specielle for mig og de to måneder jeg ser mest frem til hele året når det kommer til ting jeg vil arbejde på til bloggen og Instagram. ;) Også selvom det kan være pisse svært at finde på noget nyt hvert år. Men jeg prøver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)