Reklame for forlaget Flamingo og forfatter Nora Roberts - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg elsker Nora Roberts' romantiske spændingsbøger da de er en blanding af krimi og feel-good - hvilket er en fantastisk blanding af genre hvis I spørger mig. Så jeg glædede mig meget til at komme igang med at læse denne. Og nu er jeg klar med en anmeldelse til jer her på bloggen. ;)
Rigtig mange døde den dag. Men der var heldigvis nogle overlevende. Folk der reagerede hurtigt og som fik tilkaldt hjælp. Hjælp som senere skulle vise sig at være en torn i øjet på en efterladt. En efterladt til en af gerningsmændende. Hjernen bag det skrækkelige angreb. En person som beslutter sig for at færdiggøre sit projekt.
Årene går og Simone forsøger at komme videre efter tabet af en af hendes bedste veninder. Forsøger at gemme den grimme oplevelse væk og gøre sin familie tilfredse. Men hun er ikke glad. Hun føler ikke at det er det rigtige for hende. Derfor tager hun beslutningen om at stoppe alt det som hendes familie har ønsket for hende. For hun ønsker at gå mere i sin mormors fodspor - som kunstner. Ikke en beslutning som bliver taget godt imod, men Simone er ligeglad. Nu er det hendes tur til at leve. Til at blive voksen.
Reed er også i trivl om hvilken vej han skal gå, men efter en samtale med den betjent som han mødte under den grusomme massakre, beslutter han sig for at han vil vie sit liv til at hjælpe andre. Beskytte. Så han søger ind til politiet og bliver makker med den selvsamme betjent. Han har fundet sit kald. Og det viser sig hurtigt at han får brug for sine nye erfaringer. De overlevende fra massakren dør på mystisk vis én efter én.
Både Reed og Simone ender med at bosætte sig på samme ø. Simone flytter ind hos mormor, CiCi, og Reed finder sit drømmehus. Og inden længe møder de to unge mennesker hinanden og finder hurtigt ud af at de har en fælles fortid. En fortid der viser sig at være en kæmpe styrke for deres kommende forhold. Men noget truer idyllen. Stadig flere overlevende dør og gerningsmanden bliver afsløret. Nu går den vilde jagt ind på hende - og gerne før at flere dør. Inklusiv dem selv.
Men vil det lykkedes dem? Vil flere af dem de elsker dø?
"En sikker havn" er nok en af de bedste bøger af Nora Roberts jeg nogensinde har læst. Jeg har stadig mange til gode, men denne er helt klart i toppen af dem alle sammen. Wow! Jeg kan ikke anbefale den nok. Elsker man krimi og elsker man kærligheds historier - og elsker man dem sammen - så er denne bog helt klart en man burde læse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)