Jeg er dog blevet færdig med at pynte op herhjemme. Jeg fik forleden tilføjet de sidste detaljer i stuen, køkkenet og gangen og så fik jeg lavet en meget hurtig dørdekoration. Jeg mangler stadig at lave et nyt navnskilt til døren, da det gamle er blevet pillet ned, men jeg ved endnu ikke helt hvordan det skal se ud. Så det må jeg se om ikke jeg kan rode lidt med i den kommende uge.
Julegaverne er 95% i hus og jeg har nu også fået købt ind til pakkeleg som skal foregå sammen med familien i næste weekend. Jeg glæder mig helt enormt til at skulle have kalkun med det hele, da vi desværre ikke skal have det Juleaften. *Suk* Åhhh jeg kommer til at savne min julekalkun! Men så skal den bare nydes ekstra meget på Fredag. Og jeg glæder mig også helt vildt til at se min lille niece igen og hendes mor. Der er altså bare alt for langt imellem os.
Nå.. jeg vil smutte. Julens første risengrød ligger allerede tungt i maven, så jeg tror at jeg vil smide mig i sofaen med en bog. Jeg håber at I har haft en god 1. Advent og at I er klar til Julemåneden. Og husk! Julerierne starter herinde d. 1 December. ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)