Reklame for forlaget HarperCollins og forfatter Sarah Morgan - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg besluttede mig for at det skulle være den første Julebog jeg ville læse denne Jul og den blev hurtigt læst. Og nu har jeg anmeldelsen af den klar til jer. ;)
Samantha og Ella elsker Julen og Samanthas arbejde bringer blandt andet det bedste frem i årstiden for andre mennesker. Hun arrangerer nemlig fantastiske oplevelser for folk der ønsker magiske Juleoplevelser og andre overvældende ture året rundt i hele verden. Og i år har hun et muligt nyt sted til sine kunder. Et smuk øde sted i Skotland. Men det kræver at hun får en aftale i hus med den mulig nye samarbejdspartner, Brodie McIntyre. Men en utroligt pinlig telefonsamtale kan vise sig at sætte en stopper for det samarbejde før det overhovedet er startet. Og det kan hun takke sin mor for. Havde det ikke været for det opkald omkring hendes mors uheld, så havde hun ikke været så konfus.
Ella tager heller ikke nyheden specielt roligt. Den manglende kontakt betyder at hendes mor ikke kender noget til Ellas nye familie og hun er rædselsslagen for at hun skal finde ud af det. Men måske kan de få rettet op på det brudte forhold til hinanden? Måske kan Julen være starten på et nyt kapitel i deres liv? Det er i hvert fald forsøget værd. Måske kunne de alle tage til Skotland og se på det sted som Samantha ønsker skal være en del af hendes kunders valgmuligheder?
Familien McIntyre er i dyb sorg, men pga. de økonomiske problemer har Brodie besluttet sig for at gøre deres hjem til en turist-destination. En kvinde fra Amerika mener det kunne være super populært og det er et forsøg værd. Så han har inviteret dem til Skotland så de selv kan se stedet og komme med idéer. Men det er ikke alle i familien der tager det lige pænt. For hvad nu hvis det går helt galt?
Julen bliver en hård, kaotisk og udfordrende tid for begge familier. Der er mange bump på vejen og gamle vaner og svære minder dukker op til overfladen. Vil de kunne tilgive hinanden? Og måske endda åbne sig op for hinanden? Var det hele én stor fejltagelse? Eller vil det vise sig at blive deres redning - for begge familier?
★★★★★









Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)