Jeg læste den faktisk i Sommers, men I får først anmeldelsen nu her i December, da jeg synes historien passer bedst til Vinteren. Såå... here you go. ;)
"Rejsen til Falkien"
Izola har mistet sin mor, Mai. Alt for tidligt. Og hun savner hende allerede voldsomt. Og ikke mindst de eventyr som hendes mor fortalte hende siden sin fødsel. Begravelsen er super akavet da de faktisk ikke har haft kontakt til resten af familien i hele Izolas liv. Og hun vil bare gerne væk. Væk fra alle de nysgerrige og medfølende blikke. Men inden hun kan tage derfra får hun overrakt en kasse af hendes bedsteforældre. En kasse med lås. Men ingen nøgle. Den dukker op samme aften da hendes mors veninde kommer forbi med den. Og hun tilbyder også Izola en masse svar ang. hendes ophav. Men hun når aldrig at få dem. En pil dræber veninden og hun forsvinder i en støvsky. Men ikke før Izola ser hende forvandle sig til en hest i et øjeblik. Hvad var nu det? Var kassens indhold virkelig værd at slå ihjel for?
I kassen finder Izola et smukt timeglas. Et timeglas der hurtigt skal vise sig at være... magisk! Med det rejser hun til Falkien. Et sted begravet i sne. Et sted der ikke findes i den verden hun kommer fra. Eller det troede hun at hun gjorde. Et møde med et upir-par bliver starten på Izolas forståelse af sin oprindelse. Hun er nemlig ikke selv et menneske. Hun er også upir. Og det ændrer på alt det hun kender til. Alt der gav problemer i menneskenes verden giver hende i Falkien styrke og magiske kræfter. Hun er kommet hjem. Men hvad skal det egentlig betyde? At leve af råt kød og blod. At hun nu befinder sig i den verden hendes mor fortalte om i hendes eventyr. Var det for at forberede hende til sit nyt liv?
Hendes liv i Falkien starter dog med at være på flugt. Kongen har fået besked om hendes ankomst og sender sine soldater efter hende. Og det koster paret der reddede hende livet. Så nu må Izola klare sig selv. Men helt alene er hun ikke. En lille gruppe kvinder lever også i en klippehule og de har alle noget tilfælles - Izolas mor, Mai. De er dog ikke de eneste hun har mødt i bjergene. Den flotte og tiltrækkende Jorian er hurtigt blevet en kær ven. Men er han nu også en ven? Inden hun når at føle at der er farer på vej er det for sent. Kongens soldater har fundet hende. Hun har mistet sin frihed og måske endda sit liv.
Men bag slottets porte finder hun allierede. Men fjenden kender nu til hendes ophav og det gør det ekstremt farligt for hende at være der. Hun bliver nødt til at finde en vej ud. Og væk fra Falkien. Og det kommer til at kræve at hun skal finde ind til alle hendes nufundne kræfter. Men kan hun det ingen det er for sent?
★★★★✩
"Kampen for Valianien"
Izola er tilbage i menneskenes verden og tiden har ikke ændret sig siden rejsen til Falkien. Det betyder at hun stadig er på vej med bussen for at opsøge sin bedste ven, Casper. Nøjagtig som hun var på dagen for hendes mors begravelse. Men for hende er der gået flere måneder. Men Casper tror hende ikke da hun fortæller ham om sin rejse til Falkien og hun indser at han ikke er den rette til at hjælpe hende. Og da hun fortvivlet flygter tilbage til hendes lejlighed støder hun på et velkendt ansigt. Men han er ikke den eneste der har fundet hende. Fjenden står også på hendes dørtrin.
De bliver nødt til at rejse tilbage til Falkien. Og da Izola igen er i besiddelse af timeglasset kræver det heldigvis ikke et blodoffer. Men hun får ikke lov til at være tilbage i Falkien særligt længe. Et voldsomt uvejr gør at timeglasset igen tager hende tilbage til menneskenes verden. Men det tog ikke Jorian med. Og i menneskenes verden venter Casper og hendes bedstforældre på hende. Men igen bliver opholdet kort. Hun bliver nødt til at sikre sig at Jorian ikke omkom i det voldsomme uvejr. Men da hun kommer tilbage til Falkien er alt forandret. Der er gået lang tid og alt ved slottet er dækket i ødelæggelser og hungersnød. Hun er nu Falkiens største fjende. Og kongen har igen lagt planer for hende.
Men Izola giver ikke op. Og der er flere der har ændret deres støtte til kongen til nu at heppe på Jorian. Men lever Jorian stadig? Hun bliver nødt til at finde ham. Og hun bliver nødt til at tilintetgøre resten af slottet og dets magiske søjler. Hjælpen dukker op i skikkelse af en savnet ven. En magisk ven.
Alt går så stærkt og Izola må sige farvel til sin mors eventyr. Men nåede hun at sænke Falkien og fælde Falke inden hun igen blev sendt tilbage til menneskenes verden? Hun må slippe tanken om at finde ud af det. For hun kan ikke længere rejse tilbage. Alt har forandret sig. Hun har forandret sig. Nu er hun bare Izola - før rejsen til eventyret begyndte. Har det hele været noget hun har bildt sig ind? En form for mental flugt fra at indse at hendes mor døde? Eller skete det virkelig? Svaret venter på hende i skyggerne.
★★★★✩
"Tilbage til Izola"
Timeglasset er tilbage i Izolas besiddelse, men der er noget galt. Det sorte meteor- og diamantstøv sidder fast i den ene ende. Timeglasset virker ikke længere for Izola. Ikke nu hvor hun er et menneske igen. Men hun har endelig fundet en som tror på hendes historie, så det hjælper en del på humøret og sorgen. Brandmanden Mathias har dog en teori omrkring hendes rejser. Og den skal afprøves. Men hun skal finde en upir. Timeglasset virker kun i nærheden af sådan en. Men den nye mulige upir hun får kendskab til kan ikke bruges. Det ville være forkert. Men hvem så? Og så kommer hun pludselig i tanke om en - en der slap væk fra Falkien. En der fandt hjem. Men vil hun hjælpe?
Øen, nu kaldet "Izola", er gold og... død. Izola og Aviaja har ikke fundet bevis på liv i al den tid de har ledt. Det vil sige - indtil de møder en gruppe overlevende upirer. Men... de ligner og opfører sig som levende døde. Og de går straks til angreb på dem. Men de bliver reddet i sidste øjeblik. Flere lader til at have overlevet, og de er endnu ikke blevet forvandlet til den rædsel de lige har mødt. Der er kendte ansigter iblandt dem, men ikke alle af den gode slags. En magtfuld mand har sat sig i spidsen for gruppen og vil på ingen måde acceptere Izola som dronning eller i det hele taget. Ifølge ham har hun ødelagt alt hvad der var godt ved Falkien. Og dræbt hans elskede konge.
Men lige som Izola har genvundet respekt hos kvinderne og de fleste mænd, så bliver hun splittet fra gruppen. Hun bliver nødt til at overleve. Hun er øens eneste håb for en ny og lys fremtid. Heldigvis har hun ikke mistet alle sine specielle upir-evner og det bliver hendes redning på havisen. Da hun pludselig får færten af liv finder hun endelig den person som hun har savnet mest. Jorian. Han er i live! Men der er ikke tid til at slappe af. De skal finde hjertet af øen. Izola skal finde en måde at redde øen fra undergang på. Og finde en kur til de inficerede.
Forandringen sker overraskende hurtigt, men Izola får ikke mulighed for at se resultatet. Hun bliver igen kastet tilbage til menneskenes verden og her går en skræmmende sandhed op for hende. Hele hendes liv har været en... løgn? Men måske også det der i sidste ende har reddet hende flere gange? Men hvad nu? Får hun nogensinde sin ø og venner at se igen? Jorian? Eller er hun fanget i menneskenes verden for good denne gang?
★★★★★
Og så freaking ELSKER jeg når bøger har et kort over området hvor historien foregår. For hver bog er kortet anderledes i takt med at øen forandrer sig. Men en helt igennem fantastisk overraskelse fandt jeg i tredje og sidste bog. Kortet i starten af bogen viser øen efter faldet af hjertet og hvor øen er dækket i is og sne. Men sidst i bogen har man pludselig endnu et nyt kort. Altså to forskellige kort i én bog. Og man slutter med at se hvordan øen ser ud når det hele er overstået. Wow! Totalt gennemtænkt og en genistreg.
Jeg har virkelig nydt denne serie, og hvis I mangler en hyggelig Dansk fantasy serie at læse her til Vinter, så vil jeg varmt anbefale jer at læse "Izola". ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)