En anden ting som efterhånden påvirker mig en del, er hvad jeg tror er senfølger efter corona. Jeg vågnede jo d. 1 Januar med en voldsom gang halsbetændelse og kæmpede med den i flere uger. Derefter har jeg haft en træls og voldsom hoste og normalt forsvinder den efter noget tid, men den er blevet en fast del af mig nu. Og nogle dage hoster jeg så meget, at jeg ender ud med opkast af slim og åndenød. Det har jeg aldrig oplevet før. Så derfor mistænker jeg min halsbetændelse for at have været corona. Og som nu har givet mig en pænt irriterende senfølge.
Men jeg forsøger alligevel at få humøret lidt i den anden retning - den positive. Jeg ville egentlig have arrangeret en rigtig hyggelig og super selvforkælelsesspækket dag på Mandag nu hvor det er Valentins dag, men den dag har kommunen ødelagt for mig. Jeg skal nemlig afholde et møde her hos mig den dag. Så jeg må finde en anden dag at gøre det på. Det er længe siden at jeg har gjort noget godt for mig selv, og det er faktisk for dårligt. Så forhåbentlig kommer der snart et hul i kalenderen igen hvor jeg kan lave sådan en dag.
Jeg er også ved at gøre altenen klar til Foråret/Sommeren i denne måned. Jeg har gjort plads til flere blomster dette år, og forhåbentlig får jeg mulighed for at nyde en masse tid derude. Jeg trænger faktisk til det. Jeg håber også snart at få mulighed for at komme på genbrugsjagt igen. Jeg savner det simpelthen så meget, og jeg kan godt mærke, at jeg bliver mere og mere trist over ikke at kunne komme ud til de genbrugsbutikker vi har i byen pga. det latterlige knæ. Jeg føler mig fanget. Handicappet. Og bare... glemt.. Det er svært at forklare. Men fuck hvor er det svært ikke at kunne det jeg kunne før. Man indser pludselig hvor meget man har mistet når man kommer til skade på den måde. Og jeg hader det.
Nå.. ikke mere negativitet. Jeg vil slutte af for denne gang. Jeg håber at det går bare lidt bedre hos jer. ;) Og at det snart vender for mig så jeg kan komme til at smile lidt igen.









Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)