Anmeldelse af "Stormflod" (Grøn Klode #1) af Eva Munk

Reklame for forlaget Klippe og forfatter Eva Munk - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.

Tilbage i 2020 fik jeg kendskab til Eva Munks bog "Stormflod", som er første bog i serien "Grøn Klode", og det var meningen at jeg skulle anmelde den, da den udkom hos forlaget Klippe. Men der skete åbenbart en fejl, så jeg modtog den aldrig og har siden ikke rigtig ville rykke mere for den. Så da den næste bog i rækken, "Tørke", udkom, skrev jeg ikke til dem som boganmelder til serien. Men nu hvor bogen "Nordlys" udkommer her i næste måned, og da Eva spurgte på Instagram, om de havde glemt nogle bogbloggere, så tog jeg chancen og skrev til hende. For jeg var jo stadig interesseret i at anmelde serien, som er ret anderledes end det jeg normalt anmelder. Og temaet er jo super vigtigt, så hvis jeg kunne være med til at sprede budskabet og hendes bogserie omkring det, så var jeg stadig meget frisk. Og heldigvis fik jeg så tilsendt den første bog til at starte med. For at se om det nu også var noget for mig.

Og nu har jeg min anmeldelse af den første bog klar til jer. ;)

Tenna bruger stranden som sit frirum, men det går hende voldsomt meget på at se hvor meget skrald der ender der på daglig basis. Selvom hun samler en masse op hver gang hun er der, så bliver der ved med at komme mere og mere. Og det gør hende nervøs for fremtiden. For dyrelivet. For kloden. Men hvad kan hun gøre? Hun er alene om at bekymre sig. Klassekammeraterne er ligeglade. De mobber og griner bare af hende når hun nævner sin bekymring. Hendes familie tager det heller ikke helt så alvorligt som hun ville ønske. Ingen gør noget for at ændre på den dystre fremtid de alle har hvis det fortsætter på denne måde.

Men en dag falder hun over en bruger på Instagram som fanger hendes interesse. @grønklode hedder den. En profil som har samme bekymringer som hende. Som også gerne vil gøre noget for klimaet. Og de søger frivillige. Og det vil hun da virkelig gerne være en del af. Og heldigvis er deres mødested lige i nærområdet. Så det tager hende ikke længe at kontakte dem.

Mødet går godt og hun falder hurtigt i snak med Pelle og A.K. som var dem der startede det hele med gruppen. De deler deres idéer med hinanden og forsøger at finde på måder at sprede deres budskab på. Og de starter i det små. Men det tager hurtigt fart. Tenna finder modet til at stå frem på skolen og tale om det. De deltager i demonstrationer, er på TV og har endda en udstilling på et galleri. Endelig sker der noget. Folk vågner op. Og det er takket være nogle unge mennesker. Unge mennesker som takket være gruppen endelig har fundet nogen ligesindede og det er begyndelsen på et smukt venskab. Men hvad sker der da Tenna er ved at miste modet? Vil hun kunne finde kræfterne til at kæmpe videre? Er vejen mod en grønnere klode i det hele taget realistisk?

En virkelig rørende og tankevækkende historie. Et tema som jeg selv får en klump i halsen over hver gang jeg ser billeder og videoklip af verdenshavene, skovbrandende, oversvømmelserne og alt det skrald, som bare ligger og flyder overalt og kvæler dyrelivet. Det er sku svært at se på, men vigtigt ikke at lukke øjnene for. Og man burde virkelig tage sig sammen, og arbejde på sig selv og ens måde at behandle vores grønne planet på. Man burde blive bedre til, at tage skrald på gaden og i naturen op og smide det i de millioner af skraldespande, som der jo rent faktisk står rundt omkring. Men der er bare ikke ret mange der gør det. Jeg er heller ikke altid for god til at få det gjort, men det er helt klart noget jeg gerne vil blive bedre til. Så det kan være at denne serie skal være startskudet til, at jeg får gjort noget ved det. :) Og jeg håber meget, at jeg får lov til at læse og anmelde den anden og tredje bog også. For jeg vil virkelig gerne have historien fra A.K.s og Pelles perspektiv med også.

Jeg er positivt overrasket over historien, og det er rart at se, at temaet bliver taget op i bogform på denne måde. *Klapsalve*

Min Goodreads rating:
★★★★✩