Reklame for forlaget Cicero og forfatter Rachael Lucas - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Og nu har jeg fået den læst og er klar med en anmeldelse til jer. :)
Hun bor i et virkelig skønt lille hus med den ældre borger som nabo. En kvinde som til at starte med virkede afvisende, men som hurtigt bløder op og lukker Lucy ind i sit liv. Og sin fortid. Dog med små skridt og lidt tilbageholdenhed. Bunty gemmer nemlig på en hemmelighed som måske ikke kan tåle at se dagens lys. Og da byens beboere ender med at engagere hende i forskellige projekter, dukker flere og flere historier fra fortiden op. For kvinderne i byen havde nemlig en stor rolle i modstandskampen i krigen. Og de lokale er mere end villige til at dele deres historier med hende. Men historierne skal fortælles for at holdes i live, og da det nærmeste bibliotek også ser ud til at blive lukket ned, så er det nu op til Lucy og Little Maudley at få reddet lidt af det for fremtiden. Og det betyder også at redde den gamle og forfaldne røde telefonboks på torvet som i den grad har en stor betydning for rigtig mange. Og for historien. Så hvorfor ikke den til en central rolle? Måske endda omdanne den til et lille bibliotek?
Men det er ikke kun kvinderne der har taget imod Lucy med åbne arme. En charmerende alenefar og virkelig interessant håndværker bor lige overfor, og der går ikke længe før de to får et godt øje til hinanden. Men Sam har besluttet sig for ikke at date og involvere sig med en kvinde i frygt for hvad det vil skabe af konflikter med datteren. Og Lucy er der jo kun i en kort periode. Så det kan ikke betale sig. Heller ikke selvom folk omkring dem opmuntrer dem. Lucy har efterhånden besluttet sig for hvad hun vil gøre. Skal hun rejse tilbage til Brighton? Eller skal hun blive i Little Maudley? Og hvad vil Sam synes om det?
Dette er den perfekte sommerlæsning og den er nem at blive totalt opslugt af. Masser af humor, historie og landsbyidyl, så hvis I er til den slags, så kan jeg varmt anbefale jer at læse denne bog.
★★★★✩
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)