
Jeg har så også fundet ud af at der faktisk er en serie som "foregår" før denne, så den skulle jeg selvfølgelig også have fingrene i. Samt den serie som forfatteren i øjeblikket er igang med, som kommer efter "Chestnut Springs". Så jeg ligger nu også inde med serien "Gold Rush Ranch", som jeg egentlig gerne ville have læst først, men ikke kunne få fat i med det samme da de var igang med at få nye forsider, og de to første bøger i serien "Rose Hill". ;)
Men var det for optimistisk at købe alle de bøger før jeg overhovedet vidste om de ville falde i min smag? Lad os finde ud af det. Her kommer min anmeldelse af "Powerless" fra "Chestnut Springs"-serien.

Sloane har altid ville sin familie det bedste, så når hendes far beder hende om at gøre noget, så gør hun det. For han elsker hende og ønsker at hun skal være lykkelig. Ikke? Men forlovelsen gør hende ikke lykkelig. Og nu er tiden ved at løbe ud. Brylluppet er blevet fremskyndet og inden længe vil hun for alvor skulle slippe sin frihed. Men kan hun få en god undskyldning for at stikke af? Kan Jasper måske være hendes redning? Vil han i det hele taget gøre det for hende? Han er jo hendes bedste ven. Men at stikke af fra sit bryllup bliver ikke smertefrit. Hendes hjerte er i vildrede. Jo mere tid hun tilbringer med Jasper jo mere indser hun at hendes følelser for ham kun er vokset sig større. Men han har det jo ikke på samme måde. Eller har han? Kan hun få ham til at åbne mere op? Fortælle hende hvad han gerne vil have? Og måske håbe at hun er en del af det?
Nu hvor Sloane er fri ønsker Jasper ikke at lade sig styre af frygt længere. Frygt for at hendes far vil ødelægge hans liv. Frygt for at blive afvist. Han vil havde hende. Og det bliver han nødt til at overbevise hende om. Men en tragedie i Eaton-familien dækker dem alle som en tung dyne. De har brug for at komme lidt væk. Og muligheden for et lille roadtrip midt i en snestorm bliver startskudet til deres følelsers udløsning. Sloane har altid været den rigtige person for Jasper. Og Jasper har altid været den eneste der tilhørte Sloanes hjerte. Men vil deres skrøbelige nye forhold klare modstanden fra den trussel der ligger over Jasper? Vil Sloane finde modet til at sige fra overfor sin far? Vil Eaton-tragedien have en lykkelig ende? Vil de turde stole på at de vil hinanden nok til at blive?

Som skrevet i mine anmeldelser af de første to bøger i serien, så forstår jeg virkelig hypen nu. Jeg er åbenbart fan af western romancer. ;) Jeg kan varmt anbefale jer at læse dem. Især folk der måske har været i tvivl fordi de tror det er hard-core western. For det kan jeg sige at det ikke er. Det har den helt rigtige portion western og alm. romance. ;)
★★★★✩

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)