Reklame for Politikens Forlag og forfatter Devney Perry - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.

Den får skønne anmeldelser verden over så mine forventninger til den blev kun større. Såå.. nu er det blevet tid til at se om den kunne leve op til dem. For jeg har nu fået den læst og er klar med min anmeldelse. Den kommer her. ;) Enjoy!

Odessa har intet valg end at gå med på planen. Hun gør det for Calandra og deres fremtid. Hendes far siger han har en plan. En plan som kan stoppe den ondskab og død og ødelæggelse som guderne slipper løs for at minde menneskene om hvor ubetydelige de er. At guderne kan kræve menneskene at bede til dem og ære deres storhed. Men svaret gemmer sig åbenbart i Turah. Og nu er det Odessas opgave at finde dem. Men det kræver at hun overlever rejsen dertil. Og at hun ikke bliver afsløret. Men hvad gør hun hvis hun ender med at forelske sig i de mennesker hun møder? Hvad sker der hvis hun forelsker sig i den person hun burde hade mere end al ondskab i verden?
Jo længere tid hun befinder sig i Turah sammen med Vogteren og kongerigets folk, oplever deres hverdag i frygt for angreb fra uhyrer og en mystisk smitte der spreder sig iblandt dem, jo mere ønsker hun at hjælpe. At finde svar. Men hun havde ikke forudset hvor mange hemmeligheder der gemmer sig i alt hun støder på. Hemmeligheder som gør jagten på en kur og overhånd i angrebene ugennemskuelige. Men Odessa vil ikke give op. Hun vil ikke lade smitten tage dem hun elsker fra hende. Men hvem kan hun efterhånden stole på? Hvilken side skal hun stå på? Og vil de kunne nå i sikkerhed før guderne slipper deres monstre løs? Odetta lærer hurtigt at hun skal kæmpe for at holde sig i live. Og det indebærer store tab. Vil hun være stærk nok til at vælge kærlighed frem for pligt?

Jeg kan slet ikke få armene ned. Jeg er virkelig begejstret for denne bog og jeg er nu endnu mere opsat på at få læst den serie jeg har stående i bogreolen. Den kan jeg jo passende læse imens jeg venter på at "Rites of the Starling" udkommer. Forhåbentlig får vi den igennem Politikens Forlag ret hurtigt efter den originale udgivelse i April. For jeg kan ikke vente! Den slutning fik mit hjerte til at gå i stå! Der er så mange ting vi mangler svar på. Så mange mystiske ting som endnu ikke er blevet undersøgt. Argh! Jeg er så spændt!
★★★★★


Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)