Juletagging - Juletraditioner

Ja jeg fik ikke lige løst dagens opgave i går, men forklaringen er at jeg har en ovn der ikke er egnet til at bage, så det gør jeg utroligt sjældent, så kunne ikke rigtig skrive om det. Så den sprang jeg altså over.

I dag skal vi så skrive om vores juletraditioner. Der er en del, men tager kun de vigtigste og gør det kort. (:

Jeg starter med at pynte op ugen inden 1 december. Så er jeg nemlig helt klar til at julehygge når december kommer. Jeg er så weekenden op til 1 advent ude hos mine forældre hvor min søster og kæreste også kommer, og så skal der laves juledekorationer. (: Super hyggeligt.

Derudover så mødes vi d. 23 hvor der spises risengrød. Det er en fast tradition som vi har holdt os til de sidste mange år jeg kan huske. Ofte er dette også dagen hvor vi tager juletræet ind i stuen og pynter det.
Dagen efter - altså d. 24 december - gør jeg alt klar herhjemme og skynder mig at gøre mig selv klar, så jeg kan komme ud og hygge med familien det meste af dagen. Her bliver der guffet juleslik og lækre sager imens maden står og simrer i køkkenet (far er kok denne dag) og vi andre pusler lidt rundt med andre ting. Inden vi spiser bliver pakkerne smidt under træet.
Vi bruger gerne en masse tid på at spise og ser gerne de fleste jule-ting på TV i løbet af dagen. Efter mandlen er fundet som det sidste så smutter vi over i sofaen for at slå maver.
Vi plejer her at gå en tur, men sidste år blev det ikke til noget. Dog håber jeg at vi gør det i år, da de har lovet lidt sne og det ville være dejligt med en frisk tur. (:

Næst er det tid til at give julegaverne rundt. Vi venter til den person der har fået den første gave har pakket ud, og derefter får den næste så sin gave. Dette bruger vi også rigtig lang tid på. Imens ses der Mr. Bean og der hygges ellers med julemusik som man sidder og skråler med på.

Vi hygger derefter bare resten af aftenen/natten. Jeg har i hvert fald først været hjemme over midnat de sidste par år. (: Så det er en heldags-hygge den dag.

Plejer så at tage ud og få rester dagen efter, men i år lader det til at planerne bliver en smule anderledes. Det årlige julebal i hallen afholdes - jeg skal ikke selv derned, men tror måske jeg tager til noget fest-hygge inden de andre skal derned. Så det skal nok blive hyggeligt nok. Hvis altså jeg kommer afsted. (:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)