BloggerVisit - Byd velkommen til Peter Piilgaard


1. Navn: Peter Piilgaard

2. Blog: www.peterpiilgaard.dk

3. Hvor i landet kommer du fra? Jeg er fød og opvokset i Århus, og jeg kunne aldrig drømme om at flytte andre steder hen!

4. Hvornår startede du med at blogge? Det er efterhånden mange år siden. Hvornår præcist det var kan jeg ikke huske. Det har nok noget med at gøre, at jeg har haft så mange forskellige blogs, til mange forskellige formål, at det her i sidste ende bare ikke har været til at holde styr på. Men for nyligt genoplivede jeg så PeterPiilgaard.dk, og lovede mig selv at jeg ville prøve at holde den kørende personligt den her gang.

5. Hvad fik dig til at starte? En person tæt på mig er begyndt at blogge, og at se hende være kreativ på den måde hun vælger at køre sin blog på, gav mig simpelthen lysten til at vende tilbage til min ellers noget så forsømte blog.

6. Hvad er dine fremtidsønsker for bloggen? Egentlig bare at slå tiden lidt ihjel. Jeg vil også gerne være med til at kunne bringe et lille smil frem på læberne hos folk, ved at skrive lidt sjove indlæg i ny og næ. Ellers er det bare personlige ting der præger bloggen, samt mine mening og holdninger.

7. Hvem/Hvad får du inspiration fra? Min hverdag først og fremmest. Jeg følger også lidt blogs hist og her, men langt den største inspiration er fra ting jeg ser eller overhører, det er også med til at skabe god humor som folk kan relatere til fra det virkelige liv.

8. Fem ord der beskriver dig? Plat, altid i centrum, Sjov, venlig, hjælpsom og til tider arrogant så selv det halve kunne være nok!

9. Kort beskrivelse af hvem du er som person: Jamen jeg forsøger for så vidt muligt at være mig selv på alle punkter. Jeg er ikke personen som på nogen måde tager sig af hvad de mener om mig, og jeg kan derfor godt gå lidt mine egne veje med hvad der er tilladt, og hvad der ikke er. Jeg prøver at få det bedste ud af livet, og gør det gerne med en ordentlig portion humor. Jeg er hjælpsom hvis jeg kan se formålet med det, ikke sagt at det er noget for noget, men.. Jeg tror de fleste kan relatere til, at spildt tid er som at bide i en citron.. Medmindre man er mærkelig og godt kan lide citron.. Rå.. You know.

10. Har du nogen favorit-blogs du læser? (Hvis ja, hvilke?) Jeg er stor fan af RikkeM.dk. Jeg læser ikke så mange ’tøseblogs’ No offense, jeg ved der sidder mange og læser det her som netop driver sådan nogle blogs. Rikke formår dog at skrive på en måde som virkeligt interesserer mig. Jeg følger også ErikGahner.dk som virkeligt kommer med kvalitetsindhold på den politiske front, samt Mauran.me som bare er lidt af en troll når det kommer til stykket, ikke desto mindre underholdende.

11. Har du en sidste ting du gerne vil dele? Så skriv det her. (: Jeg håber da i vil tage et kig forbi og se hvad jeg har at byde på, altså det er gratis uanset. Jeg er altid frisk på at svare på kommentarer der er lagt til mine indlæg, og omvendt er jeg også god til at kommentere ting jeg selv finder interessant. Der er også altid plads i min blogroll, og generelt plads på min side til jer som er totalt fresh på at stalke mig, min blog og andre steder jeg befinder mig på nettet. På forhånd tak, og tak for dette blogvisit!

Mange tak til Peter. (: Hvis der sidder andre derude som også kunne tænke sig at få et indlæg her på bloggen, så kan I besvare de samme spørgsmål som herover og sende det til mig på mail. Husk et billede så vi kan se hvem du er. (:

Glem ikke min GiveAway:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)