Dagens Advent Indlæg


Warm Boots for Winter
Når nu der kommer sne og regn og temperaturen daler til frysepunktet, så er det vigtigt at holde sine fødder tørre og varme. Noget af det som jeg virkelig ville ønske jeg kunne passe og gå med, er høje varme støvler, men da jeg har en ret stor læg efter at have spiller fodbold i mange år, og derved har jeg også fået nogle ret høje vriste, så det er utroligt svært at finde nogen der passer og som er behagelige at gå med. Derfor ender jeg ofte med at kigge efter nogle korte støvletter som også er godt foret. Jeg har faktisk ikke nogle ordentlige vinter sko, så derfor er jeg på udkig efter nogen som jeg kan bruge til hverdag.
Hvis jeg kunne ville jeg som sagt virkelig gerne have et par lange vinterstøvler. Det første par I ser på billedet er min favorit. De er mit førstevalg både fordi de er foret i hele indersiden af støvlen, men også fordi selve "foden" af støvlen ser ud som et par alm. gode sko. Jeg er ikke så meget til den "indianer"-detalje der er under pelskanten, men det er ikke noget som ville få mig til at droppe dem hvis jeg kunne passe dem.

Det næste par har jeg kigget på rigtig mange gange og er af mærket The North Face. Hvis man virkelig gerne vil have nogle gode vinter sko, så er dette mærke klart et man burde tjekke ud. Jeg ved ikke hvordan pasformen er, men har flere gange kigget efter dem i butikkerne, netop for at teste dem. For vil virkelig gerne have et par magen til dem jeg har valgt her, men vil helst ikke købe nogen uden at vide hvordan de er at have på og hvordan de er at gå med. Jeg har en ret bred fod og høj vrist, så det er svært at finde sko der er behagelige at bruge.
Det sidste par er fra Wrangler, som er et meget populært mærke. Jeg ved ikke helt om jeg synes de er pæne, men de er foret og har man en dynejakke, så ville de da være super fine til. :D
Meeeen... fordi jeg ikke kan passe lange støvler, så er jeg på jagt efter nogle praktiske støvletter som disse, som ikke er for høje, men heller ikke for lave her til vinter. Jeg vil gerne have nogen der er flade i sålen, men det kunne nu også være lækkert med nogen der havde lidt hæl på. Det kræver dog at sålen er en smule skridsikker, da is og sne jo er pisse glat at gå på.

Det første par I ser her er super fine. Simple og med runde former, og så ser de faktisk også ret behagelige ud. Hælen er hverken for høj eller lav, så de ville faktisk være super gode.
Det andet par er mere ..... vinter-agtige. Ved ikke hvorfor jeg lige vælger at beskrive dem sådan, andet end at jeg betegner sko som disse med lidt regn-jakke stof som værende meget frost- og regn-sikre, hvilket jeg mener er perfekt til vinteren. De er ikke ligefrem kønne, men praktiske og varme er de, og det er vel det som er det vigtigste? Ik?
Det sidste par er mere til pænt brug. Jeg tror dog desværre ikke jeg kan få min fod ned i dem, men er de ikke bare fine? :D Jeg kan i hvert fald godt lide dem.

Hvordan har I det med vinterstøvler? Skal de være flade eller må der gerne være lidt hæl på? Og er I mest til de høje støvler eller lave støvletter? :)


English version:
I do not own a pair of wintershoes, but'd love to have a good pair of furry boots. I wish I could fit the tall boots, but unfortunately I can not. Therefore, I only end up looking for the short ankle boots. I hope that for the first time in many years I will get to own a great pair of winter boots this year.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar