De positive tanker burde tælle mest


Jeg går meget op i at fremhæve de få gode ting der sker en gang imellem, og så skubbe de negative i baggrunden, men hold nu op hvor er det efterhånden svært, når det hober sig op. Men jeg giver ikke op! Heller ikke selvom sagsbehandleren bliver ved med at lave problemer for mig pga. en kursus-leder, der ikke kan acceptere mine sygehusbesøg. Og når sygehusbesøgende bare bliver flere og flere så er det ikke nemt. Jeg synes jo ikke det er fedt hellere. Min kontaktperson ringer hele tiden og fortæller at sagsbehandleren laver rod i det hele, og så står jeg som ét stort spørgsmåltegn og ved lige pludselig ikke, om jeg skal dukke op til kursuset i morgen og resten af den tid jeg har tilbage derude. Og om de så ender med at tilbageholde min kontanthjælp, fordi de ikke tager sig af at jeg muligvis skal opereres eller har brystkræft. Den kommune er virkelig til at lukke op og skide i.

MEN! Det gode ved det er, at min kontaktperson støtter mig op om dette. Hun råder mig til at overholde mine sygehusbesøg, og så må de andre bare rette sig efter det. For som hun også siger, så er mit helbred altså vigtigere. Sådan tænker jeg selvfølgelig også, men det er svært når jeg ved, at jeg kan risikere at miste mine penge på det. Men jeg kan jo for fanden ikke gøre for, at jeg har fået knuder her, der og alle vegne. Kunne jeg vælge selv, så fejlede jeg ikke en skid!

Men nok om det. Gider ikke være mere vred over det.

Noget godt er der jo også sket på det sidste. Utroligt nok. :)
** Jeg har fået rykket mit sygehusbesøg på torsdag til mandag (havde ikke lyst til at skulle afsted 2 dage i træk).
** Jeg har været så heldig at få muligheden for at få løsnet lidt op i kroppen hos en kiropraktor på onsdag efter mit sygehusbesøg i Svendborg. Glæder mig helt ekstremt til at prøve det, og I vil helt sikkert få et indlæg om min oplevelse.
** Jeg skal i biffen og se "Divergent" onsdag i næste uge sammen med Cathrine, så jeg kan få brugt de biletter jeg har haft "liggende" i lang tid nu.
** Der kom en ny system-opdatering til min mobil i dag, og den ændrede ikke noget i opstillingen på mine forskellige skærme og ingen apps er blevet fjernet. SKØNT! Plejer det ellers at gøre.
** Jeg har været henne og finde mine nederdele frem, som jeg ser frem til at gå med igen nu hvor vejret bliver bedre. :D Nu mangler jeg bare det perfekte par blonde-leggings, som jeg kan bruge sammen med dem. Bruger selvfølgelig også alm. leggings (korte), men en gang imellem må der gerne være lidt mere.... feminint over det, og det kommer blonderne til at give mig.
** Jeg har taget en beslutning, som kommer til at afgøre en masse ting i løbet af sommeren. Det bliver pisse hårdt, men det er nødvendigt for mig for at få det bedre. Jeg skal lade være med at tænke på alle andre før mig selv, og det skal stoppe nu. Jeg får det ikke bedre ved at skubbe mine egne problemer til side, for at hjælpe andre hele tiden. Nu er det min tur til at komme videre. :D

Mht. det sidste punkt, så var det også noget jeg gjorde brug af i dag. Efter en ret hård nat, med en masse problemer med unge mennesker, der ikke kan finde ud af at respektere andre end dem selv, et angstanfald der varede stort set hele natten, Cosmo der gylpede i sengen og en morgen med en dræbende hovedpine, så valgte jeg at melde mig syg i dag. Samtidig med at jeg fortalte min kontaktperson, hvordan det påvirker mig med al den usikkerhed om fremtiden og sygehusbesøgene der presser på.
Jeg har fået pustet lidt ud og er nu nogenlunde klar til at starte min uge i morgen. Igen ved jeg ikke om jeg er "velkommen" i Svendborg, men det må tiden vise. Det irriterer mig lidt, at jeg ikke kommer til Gislev før onsdag i næste uge, men sådan er det desværre. Har ellers en masse jeg skal have ordnet kørselsmæssigt og med min økonomi-mentor, men det må jo så vente. Men den tid den sorg. Kan ikke gøre noget ved det før alligevel. :)

Hooold nu op hvor er dette endt med at blive et langt indlæg. Det må I undskylde. :P *Hehe* Håber I overlever. Jeg vil læne mig tilbage i sofaen inden længe, når jeg har fået ryddet op efter aftensmaden, og så vil jeg se et par serieafsnit og smutte tidligt i seng med min bog. Medmindre jeg vælger at drikke en kop te til den. Men nu ser vi. :) Håber I andre derude har haft en lidt bedre start på ugen end jeg har.


English version:
Translate the post from the option in the sidemenu.
http://feeds.feedburner.com/gizmosblog

3 kommentarer:

  1. Det er godt du prøver at fokuserer på de gode ting fremfor det dårlige, selvom det fandme er forståeligt at de tager meget af pladsen i dine tanker! Og jeg kan godt forstå du fik rykket den ene af dine tider - og igen så siger du bare til hvis jeg skal tage derus til dig <3
    Håber du får en afslappende aften!

    Knus!

    SvarSlet
    Svar
    1. Perfekt søde. :) Må du meget gerne.

      Slet
    2. Så skal jeg bare vide hvor og hvornår, det kan du bare lige sms mig senest søndag :)

      Slet