Det er snart tid til Duftlys


Jeg har jo en rigtig stor kærlighed til duftlys og jeg har altid nogle fremme. Jeg synes de giver en lækker duft i de rum man har dem stående i og det er især nu her om efteråret at jeg får dem brugt. Mange af dem I ser på billedet er nok ikke ligefrem efterårsdufte, men jeg synes de er gode til årstiden alligevel.

Dem fra "Rainbow Tealights" er alle nogen der enten dufter af regn, æbler eller andet friskt fra naturen, så de passer perfekt til efteråret. Man kan få dem i forskellige supermarkeder, så dem kan man stort set altid få fat i.

Jeg har så lige et par fyrfadslys fra "Ransborg" som også har lidt naturdufte og et par pakker af mærket "Bolsius" som er købt i Føtex som også bliver perfekte til efteråret. Men derudover så er resten fra "IKEA". :D Ja jeg kan jo ikke lade være når jeg en sjældent gang imellem kommer derind. Og har da også en god samling nu som jeg glæder mig til at få taget i brug.
Dem med æble og de der "spa"-agtige af slagsen kan man sagtens sige er lidt efterårsagtige. Æble fordi det er æblernes årstid og spa, fordi man jo i denne årstid gerne hygger sig med lidt luksus indendørs. :D Derudover har jeg nogen med ananas, eksotiske frugter og nogen med hyldeblomst og kokos, og folk ville nok sige at de passer sig bedst til sommeren, og ja de har egentlig ret, men hvis man selv prøver at tænde lys med de dufte om efteråret, så finder man ud af at duftene faktisk passer godt til duften udenfor. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men det er noget jeg lagde mærke til sidste år, og derfor var jeg glad for at IKEA havde disse dufte i sortimentet sidste gang jeg var derinde. Og så er farverne jo også fine til årstiden. Måske ikke så meget den blå, men de dage hvor solen skinner fra en flot blå himmel, så kan man godt slippe afsted med at have dem stående fremme som en "afspejlning" af det udenfor. *Hehe*

Så jeg glæder mig til det bliver meget køligere og man kan tænde en masse lys og hygge sig med det. Bare sidde og nyde det med et varmt tæppe om sig og en kop varm te. Jaaaaah!


English version:
Translate the post from the option in the bottom.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

2 kommentarer:

  1. Herre fedt med regn-duftlys!! Elsker duften.
    Er det bare sådan nogle super brugsen, fakta and stuff du mener når du skriver "supermarkeder"? Må ud og lede efter dem i hvert fald! :P

    SvarSlet