Gør Sætningen Færdig TAG #9


Alt alt alt for længe siden jeg har lavet denne "Gør sætningen færdig"-tag, så synes det var på tide at lave en igen. :) Den er meget rart at kunne tage fat i når man er lidt tom for idéer til blogindlæg. *Hehe* Her sker i disse dage ikke ret meget, så der er ikke så meget på privat-fronten jeg kan dele med jer. Så I må lige bære over med mig i et stykke tid.

Men lad os komme igang med punkterne. :D

Jeg er for tiden inde i en periode hvor der sker alt for mange ting oveni hinanden, og jeg føler ikke at jeg har tid til at stoppe op og tænke over tingene og prøve at finde hoved og hale i det hele. Men jeg håber at det falder lige så stille på plads når jeg vænner mig til det. Plus at der sker en masse forandringer som jeg også lige skal vænne mig til.

Vejret har været alt alt alt for varmt. Vi havde lige en kølig dag i går, men så skal jeg da lige love for at varmen kom tilbage igen. Det er lidt irriterende når man gerne vil kunne pakke sig ind i noget lækkert tøj. Men forhåbentlig kommer det nu her. :D Solen må gerne blive, men temperaturen skal altså være køligere hvis det står til mig.

Jeg har endelig fået taget mig sammen til at vlogge igen. Ved dog ikke hvor tit det kommer til at ske, men jeg vil virkelig gerne igang igen. Efter at jeg har arbejdet på julekalenderen, så er lysten til at vlogge kommet tilbage. Men det ville nu være rart at have mere tid til det. Men må nøjes med det jeg kan finde nu her. Håber så også at I derude kan leve med det. :) Det vigtigste er vel at jeg er kommet igang igen. Ik?

Jeg har især arbejdet meget på julekalenderen. En masse videoer er gjort klar og jeg har fået planlagt et par stykker mere. Det skal nok blive fun. :D Håber virkelig at det bliver en succes. Kan dog godt se at jeg ikke er lige så god som de andre der er super aktive, og jeg kigger meget ned og kunne måske godt være lidt mere energisk i mine videoer, men vil heller ikke virke for lalleglad. :) Så I får en meget rolig og en smule genert GiZ at se i December. :P

Jeg har leget meget med cernit på det seneste. Både til julekalenderen men også til en fødselsdagsgave til min søsters kæreste. Mine fingre har også lidt under det, men det har været det værd.

Jeg skal blive bedre til at være ligeglad med folk der prøver at få mig til at få det værre. Ignorere dem og lade dem grave deres egen sørgelige grav. De er jo ikke det værd.

Jeg savner at kunne lave flere ting. Altså komme noget mere ud og rundt og opleve ting. Men fordi jeg har så meget jeg skal nå, så er det svært at lave ting jeg selv gerne vil. Men jeg VIL altså ud og opleve noget i oktober måned. Også selvom jeg får travlt. Har brug for ny luft og nye omgivelser så jeg kan få ny inspiration som muligvis vil gavne min aktivitet på bloggen. :D

Mit køleskab er for tiden fyldt med ..... hvad det plejer. Drikkevarer. Der er ikke ret meget mad i mit køleskab. Det er egentlig lidt utroligt. Men når jeg er inde og handle, så er det bare drikkelsen der tiltrækker min opmærksomhed mest. Kan ikke rigtig forklare hvorfor, men.. tja.. Kan vel godt lide at have lidt forskelligt stående. *Hehe*

Jeg har drukket meget vitaminvand nu hvor vi er ved drikkevarer. :) Det og forskellige former for safte. Hyldeblomst, pære og ice tea. Mums. :D Drikker ikke ret meget sodavand længere og kan godt mærke at kroppen er ved at vænne sig til det. Men det er rart at få et glas en gang imellem.

Jeg har især grint af folk der tror jeg ikke er klar over at de hater på mig. Jeg kan godt ligge to og to sammen og tyde det, men jeg kan kun grine lidt af dem. Karma kommer efter dem en dag, og så står jeg ikke ved deres side. Jo mere de hater og jo mere de prøver at smide spydige kommentarer rundt online uden direkte at skrive dem til mig, jo mere ligeglad med dem bliver jeg og jo mindre respekt får jeg for dem. Og det opdager de den dag det er for sent.

Jeg elsker efteråret når det kommer til serierne. Så mange serier starter op nu her i oktober og det bliver så hyggeligt endelig at kunne komme hjem til nye afsnit næsten hver dag. :) Det er i hvert fald fordelen ved at følge så mange. *Hehe* Et par stykker af dem startede op i går, og dem sidder jeg og nyder afsnit af her til aften. Eeeeeelsker at hygge med de afsnit. Især til aftensmaden eller lige inden sengetid.

Jeg har haft en svaghed for syrlige bolcher den seneste måned. Det har nu været meget rart, for det betyder at jeg ikke rigtig har spist andet slik som sådan. :) Har dog ikke kunne holde mig helt fra den bløde chokolade, men det har betydet at den smule jeg nu en gang spiste er blevet betydeligt reduceret.

Jeg håber at de på sygehuset vil gøre noget mere for at finde en løsning på mit problem med min psoriasis. At de for det første dropper det første stadie med de svinedyre cremer, for dem har jeg ikke råd til, men jeg har også været igennem dem flere gange uden resultater. Så jeg håber at de denne gang går skridtet videre.

Jeg læser pt. den sidste bog i serien "Caster Chronicles" og har lige færdiggjort endnu en af mine erotiske noveller. Når jeg er færdig med min nuværende bog, så varer det ikke længe før der er Readathon som jeg i år har valgt at være med i. Får nok ikke læst så mange bøger som så mange andre får gjort på 24 timer, men regner med at tage nogle af de mindre bøger frem, for så får jeg da læst et par stykker. *Hehe* Bliver spændende om jeg kan holde mig vågen i alle 24 timer. :D

Jeg har brugt meget tid på at vente. Vente på at udlejer sendte nogen ud efter nøgler så de kunne komme igang med renoveringen af nabolejligheden, men intet er sket. Jeg har ventet meget på at naturen ville blive gylden og sprød. Jeg har ventet meget på at serierne jeg følger ville starte op igen. Jeg har ventet meget på at få svar fra flere forskellige sider, men venter stadig. Og når jeg ingen tålmodighed har, så er det virkelig hårdt. :P

Min weekend ville blive perfekt hvis jeg rigtig får hygget ude hos mine forældre alene med hundene og får lækker mad. PLUS hvis min mor ikke er for fuld når hun kommer hjem fra byen da jeg skal dele seng med hende. Skal i hvert fald have computer og kamera med, for tror muligvis at jeg vil vlogge den dag og se om jeg ikke kan blogge lidt. :D

Det der har kunne hyle mig ud af den har været tanken om at jeg skal starte på et hold i morgen hvor man skal arbejde med sin psyke. Jeg ved ikke hvad der skal ske og hvem jeg skal på hold med, og det får min angst helt op og ringe. Samt at det er fra kl 16-18 hvilket jeg synes er noget røv. Men det er heldigvis kun én gang om ugen i 7 uger (minus efterårsferien). Men derudover så er der jo mange andre ting jeg skal dukke op til. Føler der sker lidt for meget.

Jeg kunne godt finde på at købe en masse julegaver allerede på mandag eller onsdag i næste uge. Jeg skal på sygehuset i Odense mandag og ind til byen bagefter og onsdag skal jeg igen til Odense - denne gang bare for at ose lidt i butikker. Har egentlig ikke råd til de mange ture til Odense, men har brug for at komme lidt væk. :) Ud og se nogle andre ansigter. Og så kan man lige så godt slå 2 fluer med ét smæk når nu man er derinde. Det sker jo ikke så tit. :)

Jeg har kunne blive helt varm indeni når folk har rost mit arbejde. Når de har kunne lide det jeg laver og måden jeg skriver på. Det gør mig så glad. Og når det så fører til at folk gerne vil have at jeg gæsteblogger på deres sites eller når de gerne vil have at jeg anmelder nogle ting, så føler man virkelig at det man elsker at lave også er noget der bliver værdsat.

Jeg har følt mig bedst tilpas når det har været mørkt, køligt og jeg derfor har kunne hygge på sofaen med tæppe og te og stearinlys tændt i hele stuen. Ahhh... Der er ikke noget hyggeligere på denne årstid - udover selvfølgelig at være ude i den gyldne, kolde og sprøde natur. :D


English version:
Translate the post from the option in the sidemenu.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

4 kommentarer:

  1. Tænkte på, om du ikke får dækket nogle af dine transportudgifter i forbindelse med sygehusbesøgene... det kunne måske hjælpe lidt på økonomien :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror jeg ikke at man kan når man ikke selv kører men tager bussen. /:

      Slet
  2. Selv om det er blevet er langt indlæg så elsker jeg altså denne tag. :D

    SvarSlet