Ny Læse Lampe til ReadAThon

Der er sket en lille bitte forandring i denne ende af stuen også. Den er ikke stor og iøjenfaldende, men den er der, og jeg er super glad for den. :D Det er nemlig en gulvlampe.

Jeg har ikke haft en gulvlampe i 6 år, og jeg har især savnet en over ved sofaen. Jeg havde før en lille bordlampe oppe på en af bogkasserne, men den gav altså bare ikke det rigtige lys til når jeg fx gerne ville sidde og læse lidt. Så nu har jeg langt om længe fået en rigtig fin lampe til mit læsehjørne. Så nu glæder jeg mig endnu mere til læse-hygge og ReadAThon på lørdag. :D

Jeg havde egentlig haft kigget på to andre lamper - en bordlampe og en anden gulvlampe - men de var begge udsolgt, så det tog mig lige liiiidt længere tid at vælge en som jeg kunne se mig selv have stående. Jeg ville gerne have en lille hvid og meget simpel lampe, så denne er helt perfekt. Den giver masser af lys og så står den perfekt i dette hjørne. Jeg skulle nemlig også tænke på, at jeg ikke har plads til en voldsom stor lampe, så selve foden måtte ikke være for bred og selve lampeskærmen skulle heller ikke være for stor. Så jeg er super tilfreds med denne. Blev så glad da jeg åbnede kassen og så den perfekte størrelse skærm.

Lampen her er fra Bekko.dk, og det den gulvlampe der hedder Kate fra Desire KBH. Selve højden og position på skærmen kan jeg justere og fordi der er reflektor parabol i selve skærmen, så giver den et virkelig lækkert lys - selv med en sparepære. Glæder mig virkelig til at se hvor meget lys den giver i aften når det bliver mørkt.

Så jeg er en meget glad kvinde lige nu. :D Skønt at stuen bliver mere og mere hyggelig. Nu mangler jeg bare en ny rumdeler til min store tomme væg, men det kommer i løbet af ugen.



Translate posts in the bottom of my blog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar