Skagen Denmark - Dansk Design når det er bedst!

Jeg fik en virkelig dejlig overraskelse på min fødselsdag i mandags. Der plingede en mail ind i min indbakke hvori der stod, at jeg var blevet udvalgt til at modtage et ur efter eget valg. Det var virkelig en dejlig gave at få. Jeg havde ikke regnet med det, så jeg blev simpelhen så glad. Og selvfølgelig skulle det være et ur fra Skagen Danmark. Jeg har en rav-ring fra dem, som jeg fik i julegave for nogle år tilbage af mine forældre, så tænkte at det ville være perfekt med et ur der så "passede til". Og det modtog jeg så i går.

Jeg elsker deres indpakning af deres smykker og ure, og jeg blev så glad, da jeg så at det var samme type æske som den ringen er i. Super simpel men samtidig stilet og lækker. Og så blev jeg ovenud lykkelig da jeg åbnede den op og så hvor helt igennem fantastisk uret ser ud. Jeg faldt for det med det samme da jeg fandt det på deres site, men hold da op hvor er det dog bare så mange gange smukkere IRL. Det er et ur fra deres Anita kollektion og det er så dejligt feminint.

Remmen på uret er præcis som jeg gerne vil have den og selve urkassen har også den perfekte størrelse. Jeg har før haft ure (har stadig det ene liggende) hvor selve uret er alt for stort, og det ligner man har en kæmpe klods hængende på håndledet, men det er heldigvis ikke tilfældet med dette. Detaljerne i uret er også virkelig fine. Elsker at der er tilføjet små similisten inde i urkassen i stedet for tal, og så har de holdt selve kanten meget tynd, og det får uret til at syne mindre. Ja jeg kunne blive ved med at sidde og rose det til skyerne, men billederne fortæller det meget godt.

Mange mange mange tak til Anytime Watches for denne skønne "fødselsdagsgave". Det varmede virkelig! Og de skal også lige have TOP-karakter for deres service. Jeg har lidt bredde håndled, så uret sidder ret godt til, og da jeg skrev til dem og spurgte om det var muligt at bestille nogle ekstra led hjem, så gjorde de det gerne selvom det normalt ikke er noget de gør. Se dét er sku top-klasse-service hvis I spørger mig. Og se lige hvor fint de havde pakket uret ind til mig! :D GiZ er glad, meget glad. I er sku de bedste!


Translate posts in the sidemenu

2 kommentarer:

  1. Nice og hvor er det bare en fint ud, kan godt forstå du er glad og imponeret. :D

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaa :D Og jeg glæder mig til at få et par led mere hjem så jeg kan få med det.

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)