De viste "P.S. I Love You" på TV3 i går aftes, og jeg vidste bare at det ville gå galt. Filmen har et Irsk islæt og det er derfor jeg elsker den så meget. Men den er så forbandet sørgelig og jeg tuder helt ekstremt hver gang jeg ser den, og det er også derfor at bogen stadig står urørt på hylden. Tør ikke læse den, fordi jeg ved at jeg kommer til at stortude og har hørt at den er så meget bedre end filmen. Det gør den jo farlig! Både pga. handlingen men også fordi det får mig til at tænke på Irland og hvor meget jeg savner det. Og så sangen "The Galway Girl".... Åhhhhh!!! JEG VIL SÅ GERNE TILBAGE TIL GALWAY!!!! Jeg efterlod mit hjerte derover og det vil altid være der, altid trække i mig og kalde på mig. Og hvis jeg nogensinde skal giftes, have børn og blive gammel og ende mine dage sammen med en mand, så skal det være en Irsk mand. Har jeg altid sagt, og det er også dét jeg ønsker. For fanden.... den måde det taler på kan få mig til at smelte helt. Der er altså bare noget over de Irske mænd. DAMN!
*Tørre tårerne af kinderne og snotten væk fra næsen* Hyg jer alle sammen. Jeg vil drømme videre.
*Tørre tårerne af kinderne og snotten væk fra næsen* Hyg jer alle sammen. Jeg vil drømme videre.
Translate posts in the sidemenu
Vil du ikke være sød at lave et indlæg omkring dig og Irland, og hvordan det kan være at du er så knyttet til lige præcis det sted!
SvarSletGod blog forresten. 😊
Mange tak og jo det kunne jeg godt. :) Tror faktisk jeg har skrevet om det før, men kan godt skrive et igen på et tidspunkt.
Slet