Reklame for forlaget Facet og forfatter Jannie Uhre Kongsgaard - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.

Nu er den så blevet læst og jeg har min anmeldelse klar til jer. ;) Skal vi se hvordan den faldt i min smag? Find ud af det her. Her kommer min anmeldelse af "Vinterland", første bog i serien "Cluster Z" af Jannie Uhre Kongsgaard. Enjoy!

Det bliver en farlig tur, men selvom hun måske når frem, så vil faren ikke være forbi. Destinationen bringer usikkerhed og fare med sig og hun er ikke engang sikker på at hun kan få lov til at handle sig frem til medicinen til Bjørn. Og komme levende derfra. Gruppen der har barrikaderet sig og taget kontrol over stedet er kendt for at være brutale. Men Laura har ikke andre muligheder. Hun må og skal skaffe den medicin. Ellers dør Bjørn af infektionen i sit sår. Så uanset hvad hun skal gøre for at få den, vil hun gøre.
Intet viser sig at gå som hun havde planlagt. Hun bliver godt nok lukket ind bag de svært bevogtede døre, får handlet sig frem til medicinen ved et tilfælde og bliver lovet ly for natten, men der stopper heldet så også. Folk hun troede var nye og semi rare bekendtskaber er måske ikke helt så rare som håbet. Og faren ved at være mange samlet på ét sted viser sig endnu en gang at være en virkelig dårlig idé. Cluster Z muterer og udvikler sig hurtigt og det finder hun ud af på den hårde måde. Vil hun slippe derfra i live? Uden at blive smittet? Vil hun nå hjem til sine børn? Vil hun kunne nå at redde Bjørn? Eller er det allerede for sent?

Jeg glæder mig virkelig meget til at læse videre når bog 2 udkommer - hvilket jeg håber ikke er alt for langt væk ude i fremtiden. Jannie har formået at skrive en virkelig spændende bog, samtidig med at hun går ned i dybere og følsomme emner og beskriver det rigtig fint viklet ind i historien. Og hun formår også at give os tilbageblik på en interessant måde som fanger læseren. Jeg var i hvert fald godt underholdt.
Nu er jeg bare spændt på at se hvor den næste bog fører os hen. Hvad skal der ske med den lille familie? Hvem skal de møde næst? Vil de være tvunget til at forlade deres sikre skjul? Åhhhh det er så spændende! :D
★★★★✩


Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)