Tid til den store Makeup Brush rensning

Jeg er personligt alt for dårlig til at få dette gjort, men det er altså super vigtigt når man tænker på det hygiejniske i det. Der samler sig rigtig mange bakterier i ens makeup brushes, og dem tværer man jo bare mere og mere ud i ansigtet for hver gang man ikke får vasket dem rene. Og ja jeg har sparket mig selv bagi rigtig mange gange, fordi jeg ikke får dette gjort ofte nok, men når man som jeg lige pt ikke rigtig bruger makeup i lange perioder, så glemmer man det altså. Også selvom man ligger inde med en Daily Brush Cleaner, som jo gør det nemt lige at rense overfladen af dem af.

Men i dag skulle det altså være. Alle de brushes der har været i brug fik sig en tur med noget sæbe.

Når du vasker dem, så er det vigtigt at du holder dem med hårene nedad og ikke vandret eller opad, da der så vil løbe sæbe og vand ned til limen og dette vil opløse den, og dine brushes vil begynde at fælde utroligt meget og til sidst være ødelagte. Så dette er den første vigtige ting at huske.

Det næste er at du skal bruge en meget mild sæbe til dem. Enten en sæbe der er beregnet til dem, eller også finde en meget mild baby-shampoo. Har jeg brugt før jeg købte denne fra ELF, men er nødt til at købe en igen, da jeg ikke længere kan få fat i den jeg har nu til billige penge. Men en baby-shampoo er også fin.

Sidst men ikke mindst så er det vigtigt at du placerer dine brushes når de skal tørre, så der igen ikke løber vand ned til limen. Det kan du fx gøre ved at folde et lille håndklæde på midten og derefter rulle halvdelen sammen i en pølse, som I kan se her på billedet. Placer dine brushes med hovederne nedad, så vandet løber væk fra limen.

Og så er det bare med at lade dem tørre indtil de er 100% tørre. :D


Translate posts in the sidemenu

Ingen kommentarer:

Send en kommentar