En lang og skøn Lørdag

Hold da op hvor burde jeg sidde og hænge godt med næbet lige nu, men jeg er overraskende frisk. Jeg havde en meget urolig nat i går og naboerne valgte så at komme hjem fra byen ved en 3-4 tiden og starte festen op her. Skulle op kl 5 så jeg var godt træt af dem. Tog også min hævn da jeg så skulle gøre mig klar i morges. Det var med føntørre, åbnen og lukken for alle skuffer og skabe, trampen og sluttede selvfølgelig af med at lave mig en godmorgen-smoothie på blenderen. Nu havde jeg fandme fået nok! Så hvis de ikke begynder at respektere os andre, så ender de med at blive smidt ud pga. klager over uro. Så håber lidt min morgen var et wake-up-call i bogstavlig forstand.

Grunden til at jeg skulle så tidligt op var fordi jeg havde sagt ja til at tage med ud og fiske. Nej jeg fiskede ikke selv (prøvede dog at kaste linen ud et par gange), men jeg skulle finde materialer til en DIY jeg viser på bloggen her om nogle dage. Så op kl bræk med mig på en lørdag og afsted. Vi var derude i en lille halvanden time - og se lige den ældre herre på billedet. Han var så sød at lade mig tage et billede af sig. :D - og så gik turen ind forbi efter noget morgenbrød. Blev så smidt af hjemme hos mig selv, da jeg gerne ville nå at fange posten nu hvor de ikke kom ud med post i går. Han havde så også lidt med til mig - dog ikke det hele, men det kommer forhåbentlig på mandag. Ville så lige ordne lidt til bloggen, men gik totalt kold på sofaen. Så der forsvandt lige et par timer med at se på indersiden af mine øjenlåg.

Turen gik så ud til mine forældre igen til middag. Vi skulle hygge med DIY, jeg skulle tage billeder af noget andet der kommer på bloggen de kommende dage, og så var det tid til at de gamle skulle videre ud og spise. Så min søster, hendes kæreste og jeg lavede lækker mad til os selv og så var det ellers tid for mig at vende snuden hjemad.

Så som I nok kan læse, så har det været en dag med en masse hygge, en masse kreativt og bare samvær med familien. Og det er nu skønt en gang imellem. :) Skal lidt derud igen i morgen, men jeg tror jeg tillader mig selv at sove længe. Kommer nemlig ret sikkert sent i seng i dag. Jeg har lige lidt praktisk der skal ordnes. Og så vil jeg gerne i bad inden jeg hopper ind under dynen. Håret og huden er dækket til af salt fra vores tur til vandet. Så vil gerne være frisk og ren inden jeg går til ro.

Dagen i morgen kommer lidt til at ligne den i dag. Ud til de gamle, tage billeder til lidt indlæg, ordne hår på søs, nyde solen (som forhåbentlig gør os selskab igen) nok også spise med om aftenen og lidt andre ting. ;) Kommer til at sove godt når jeg kommer hjem i morgen og er nok godt kvæstet mandag, men min mandag er fri, så jeg kan tillade mig at holde "søndag" der med afslapning og muligvis rengøring - som jeg jo ikke når i weekenden.

Håber I derude på den anden side af skærmene også har haft en god lørdag. :) Og ikke mindst får en lige så god søndag. Sov godt når I kommer så langt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)