Gør Sætningen Færdig TAG #14

Jeg er for tiden travlt optaget med at klippe, skære og lime små karton-dele sammen til et projekt jeg gerne vil igang med. Jeg mangler stadig at få det allersidste - men også det vigtigste - på plads, så venter på at få svar på mail. Og med min dårlige tålmodighed, så virker det næsten ulideligt at vente på.

Vejret har været meget vekslende. De dage hvor jeg gerne ville sidde ude og hygge har det pisset ned, og de dage hvor jeg har siddet travlt optaget med det kreative, så har været været super lækkert. Pænt frustrerende.

Jeg har haft en svaghed for vitamin-vand her på det sidste. De var på tilbud i sidste uge, så købte et par stykker med hjem, og har drukket dem alle på ingen tid. Ikke lige hvad der var planen, men sådan går det nogle gange. *Hehe*

Jeg har set mange serieafsnit den sidste uges tid. Jeg havde nogle afsnit fra de serier jeg følger som jeg skulle indhente, samt at jeg har fået genset "Teen Wolf" nu hvor den starter op med en ny sæson her om et par dage. Er meget spændt på at se hvordan den sæson bliver. Og så er jeg begyndt at gense "Ghost Hunters", som også skulle starte op med nye afsnit her meget snart. Dén serie har jeg virkelig savnet, for der har ikke været nye afsnit virkelig længe.

Jeg kunne godt æde nogle nye kartofler, persillesovs og frikadeller lige nu, men sidder i disse dage med hamsterkind (hævet tandkød), så kan ikke tygge noget - dvs jeg ikke kan spise andet end yoghurt og andet flydende. Hvilket er pænt træls. Men når hævelsen har lagt sig, så skal jeg satme have lavet mig en god omgang græske frikadeller! Note til mig selv: LAD VÆRE MED AT STIKKE TING I TANDKØDET SÅ DET BLIVER IRRITERET! Det er voldsomt betændt og det irriterer mig at det sker op til weekenden, for kan først komme ned til lægen på mandag.

Jeg skal blive bedre til at sige nej til mig selv når jeg sidder og surfer rundt på nettet. Der er så mange ting der frister mig, og 90 % af det har jeg egentlig ikke brug for når det kommer til stykket. Så nej nej nej nej GiZ!

Jeg håber at min søster og hendes kæreste kommer weekenden efter denne - de skulle nemlig have været her i denne, men der er kommet andet aftaler i vejen for dem. Så der går lige lidt længere tid inden vi skal hygge sammen. Men det skulle også blive rigtig øv-vejr i denne weekend, så chancen for at det bliver bedre den efterfølgende weekend er stor. :D Så det kan være vi skal grille der! Hvis mit tandkøds-problem altså er blevet bedre til den tid. Jeg kan nemlig ikke lade være med at pille ved det selvom det er hævet, og det hjælper jo ikke rigtig på problemet.

Jeg har især grint af Cosmo. Han får mig altid til at grine når han tosser rundt. I de sidste par dage har jeg fundet ham ligge og putte de mest mærkelige steder. Der er ikke noget at sige til, at jeg en gang imellem ikke kan finde ham med alle de gemmesteder han har.

Jeg bruger mest af min tid ved spisebordet. Som I nok har opfattet så er jeg i det kreative hjørne, og det er her jeg har mest albueplads - hvis Cosmo altså ikke crasher midt i det hele.

Min weekend ville blive perfekt hvis jeg kan holde kalenderen fri for aftaler og bare bruge dagene på mig selv.

Jeg har endelig modtaget det sidste jeg skal bruge til mit næste vilde look, men så længe min kind er så hævet, så får jeg det ikke lavet. Så jeg må væbne mig med tålmodighed. Men jeg tror det bliver rigtig godt! Passer perfekt ind til årstiden osv.

Jeg savner noget mere overblik over mine dage. Det hele har været meget hulter til bulter på det sidste, og det er faktisk så slemt at jeg til tider har glemt hvilken dag det var. Ikke smart når man har aftaler fordelt ud på alle dage. Så fra i næste uge af, så skal der altså gøres noget ved det.

Det der har kunne hyle mig ud af den har været når jeg ikke får svar på mine vigtige mails. Jeg kan vente i flere uger inden jeg hører fra vedkommende, og det er altså ikke fedt. Jeg hader det. Især når det er vigtige mails. Sidder pt. og venter på svar fra en meget vigtig en og jeg håber meget at få det inden for et par dage. Og nu har vi jo weekend, så hører nok ikke noget før mandag hvis det endelig er. Øv altså!

Jeg vil tage et par smertestillende og så fortsætte med at klippe og klistre. Ha' en fortsat god fredag aften alle sammen. :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar