Serie Søndag :D

Jeg har haft en okay hyggelig weekend indtil videre og har fået tilbragt nogle skønne timer sammen med min søster. Det var simpelthen så dejligt at se hende igen. Har savnet hende helt ufatteligt meget og vi fik da også optaget et par videoer - den ene har I nok allerede set her på bloggen.

I dag Søndag har jeg valgt at holde 100% fri. Var lige hurtigt nede og handle ind til virkelig lækker aftensmad og så har den ellers bare stået på et langt og varmt bad, hygge i pyjamas og stor lækker trøje sammen med Prinsen i det bløde og en masse skønne TV-serie afsnit. Der er gået et par dage hvor jeg ikke har set nogen, så der ligger mange (10+ stk) og venter på mig i dag. Men så ved jeg da også hvad dagen skal gå med. Kunne selvfølgelig også læse lidt, men er mere til noget der ikke kræver den store koncentration fra mig i dag.

Det er faktisk nogle af mine favoritter jeg skal se i dag. "Grimm" er den ene, og det er jo en af de serier jeg synes er ret spændende. "The 100" er også startet igen og det er en jeg har ventet meget spændt på. Den er meget speciel men super nervepirrende. "The Vampire Diaries" har været igang i noget tid nu, men har været på en længere pause i Julen og jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om den nye sæson. Jeg synes den serie er blevet en smule.... intetsigende, men jeg vil gerne stadig følge med i den. Har jo været med fra den spæde start af, og er også igang med bøgerne nu - selvom de er stik modsat det serien er.
Det samme var jeg bange for at jeg ville mene om "Pretty Little Liars". Var ikke klar over at de ville fortsætte den, men det valgte de at gøre alligevel. Den er faktisk spændende nok, så... måske var det okay at de gjorde det? Hvad synes I?

Endnu en serie jeg er super glad for er startet op igen er "Teen Wolf". Den har jeg altid været ret glad for, men... der har lige været en længere periode hvor jeg synes jeg gik lidt død i afsnittene, men det er blevet en smule mere spændende. En anden jeg har været stor tilhænger af siden start er "Supernatural" og den er jeg også gået en smule død i for tiden. Jeg synes twistet der er lige nu er lidt.... ikke så godt. Men forhåbentlig kommer der en stor drejning som slår benene væk under mig. Og sidst men ikke mindst, så er "Ghost Adventures" startet op med en ny sæson. Sådan!!!! Jeg har savnet lidt spøgelser og paranormal spænding i mit liv, så jeg er helt oppe og køre over den. Det afsnit gemmer jeg dog til i aften når her er mørkt og jeg rigtig kan få den helt perfekte stemning.

Så som I nok kan læse, så er det den helt perfekte Serie Søndag for mig i dag! :D Hvad skal I bruge jeres Søndag på?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)