Altanen er blevet gjort Forårs-klar

For nogle måneder siden rykkede jeg lidt rundt ude på altanen. Jeg ville gerne have muligheden for, at kunne nyde solen noget mere om Sommeren, og det kan jeg kun komme til hvis bænken står på denne led. Solen er først meget sent på dagen fremme ved endevæggen. Så nu står det hele som I ser på billederne her. Det betyder selvfølgelig også at der er lidt trangt med pladsen, men jeg er sikker på at det nok skal fungere alligevel.

Mangler stadig at få lidt flere planter derud (gerne falske da de jo kan holde for evigt) og så vil jeg utroligt gerne have nogle lyskæder også. Har fundet et par solcelle lyskæder på eBay, men jeg har ikke helt besluttet mig for om det skal være dem endnu. Men når jeg en dag bliver helt færdig, så skal der satme nydes nogle dejlige aftner på altanen. Måske endda med en masse bøger, Prinsen på skødet, et glas iskold hyldeblomstsaft (det er altså bare Sommer for mig) og noget skøn musik i baggrunden. Jeg skal bruge altanen noget mere i år. :D



2 kommentarer: