Gør Sætningen Færdig TAG #17

Jeg læser stadig "The Vampire Diaries", men jeg er ved den fjerde-sidste bog, så der går nok ikke så længe før jeg er færdig med den og kan komme igang med noget nyt. Men er desværre inde i en periode hvor jeg har svært ved at koncentrere mig om at læse. Dumme dumme monkey-brain!

Jeg har spekuleret meget over om jeg skulle købe den bjergkrystal lampe som jeg har ønsket mig i mange år, men nu er den bare blevet så dyr at jeg er kommet meget i tvivl. Vil super gerne have den, men synes ikke rigtig at jeg har pengene til det. Burde jo egentlig købe noget mere praktisk i stedet for.

Jeg har lyttet meget til meditations musik de sidste par uger. Jeg prøver at træne min koncentration, men hold da op hvor er det svært! Jeg har godt nok også fået at vide at det kommer til at trække tænder ud, da jeg pga. min ADHD vil få virkelig svært ved det, men jeg må ikke give op. Heller ikke hvis der ikke kommer resultater i de første måneder.

Vejret har været meget blandet men hvor jeg dog elsker dage hvor solen skinner og fuglene synger om aftenen. Ser frem til at vejret bliver varmt nok til at jeg kan sidde ude på altanen om aftenen og nyde fuglesang og cikaderne der hygger sig.

Min weekend ville blive perfekt hvis mit internet virker nu når der bliver åbnet op for det her i aften. Selvfølgelig også mit TV-signal. Det er lidt træls at d. 1 ligger i en weekend, for hvis der opstår problemer så kan jeg jo først komme i kontakt med dem på Mandag. Så kryds fingre folkens. :D

Kunne jeg dog bare lukke lidt af for de ubehagelige tanker og følelser jeg har for tiden, så kunne jeg ses noget mere med folk. Jeg har været i et mærkeligt humør og det har gjort at jeg ikke rigtig har ville være sammen med nogen. Og det er jo bare ikke sundt på længere sigt. Så håber snart jeg får det bedre eller at jeg finder en måde at lukke af for det hele.

Jeg har endelig fundet frem til et par af de bøger jeg mangler i min samling, og jeg har også fået dem købt. Har dog ikke modtaget dem alle endnu, men de kommer forhåbentligt snart. Har stadig nogle stykker jeg skal have købt, men venter til midten af April hvor der tikker lidt penge ind igen.

Det har virkelig været svært at Påsken har føltes så lang. Jeg ved ikke lige hvad der skete denne gang, men jeg kunne slet ikke klare at der var så mange dage hvor alt var lukket og jeg ikke rigtig kunne komme ud af døren.

Jeg kunne godt tænke mig at lave noget på min fødselsdag i år, men ved bare ikke rigtig hvad det skulle være. Der er selvfølgelig også lidt over en måned til den endnu, så der er lidt tid til at tænke over det.

Jeg håber at I får en fantastisk weekend og at jeg selvfølgelig får adgang til nettet senere. Vil tiden vise. Måske snakkes vi ved, måske ikke. Argh! Er virkelig spændt!

2 kommentarer:

  1. På din fødselsdag kunne du evt lokke Jeanette med til en tur rundt om langesøskoven og så slutte af med en god omgang mad ;)

    SvarSlet