Mit første møde med et fnisende træ

Jeg fik stort set ikke læst noget i dag, selvom det var planen. YouTube og TVet fangede min opmærksomhed i stedet for. Det var faktisk først efter jeg havde spist, at jeg fik løsrevet mig. Jeg kom dog ikke afsted lige med det samme. For hvad sker der? Støder på nogle af naboerne. Og så kan man godt glemme at nå noget indenfor et bestemt tidsrum. Vi ender altid med at snakke i flere timer, og det gjorde vi også denne gang. Men jeg klager ikke. Jeg elsker at jeg snakker så godt med mange af naboerne. Vi er gerne en 7 stykker der snakker meget sammen og jeg er så taknemmelig for det gode sammenhold vi har her. Det er sjældent man ser det i en boligblok. Men jah.. der forsvandt lige et par timer nede i baggården inden jeg kom afsted for at tjekke hus og fodre kat ude i den anden ende af byen.

På vej derud ville jeg så lige standse op for at tage lidt billeder nede i parken, men hvad sker der så? Mobilen løber tør for strøm. Lorte telefon. :P Den holder kun strøm et par timer af gangen efterhånden. Gamle lort. Så da jeg kom hjem igen, greb jeg kameraet og smuttede ud på en kort gåtur. Og på denne gåtur møder jeg mit første fnisende træ.

Der blev grint og snakket på et udenlandsk sprog, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt for mig selv da jeg kom nærmere. Der sad tre gutter fra asylcentret og guffede bær i sig. Oppe i trækronen. Tosser. Det er et under at grenene ikke gav efter under dem, for så stort er træet ikke. Men de hyggede sig i hvert fald.

Nu er jeg træt i kroppen på den gode måde. Har fået lidt frisk luft og fik nydt de sidste solstråler på gåturen og fra altanen. Jeg vil se om ikke jeg kan gøre det til en fast tradition igen - altså at få gået en lille aftentur. Det gjorde jeg ofte for nogle år siden, men efterhånden som psyken har fået det værre, så er det ikke så ofte det sker længere. Men jeg vil prøve at lave om på det. Og vil også noget mere ned forbi havnen og vandet. Der er et eller andet magisk og beroligende ved det, såå... må gøre det til min egen form for terapi.

Vil læne mig tilbage med min bog nu. En ny uge viser tænder fra i morgen af. Er I klar?

4 kommentarer:

  1. Hey. I skulle da lave Sct.Hans hygge i gården næste år 👍🏻 go aften fra Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kunne være hyggeligt, men tror ikke der er nogen der gider rydde op bagefter. *Haha*

      Slet
  2. Et fnisende træ... må indrømme, jeg simpelthen var nødt til at se, hvad et fnisende træ gik ud på :) Men mon det havde været helt så fnisende, hvis trækronen havde givet efter :)

    SvarSlet
    Svar
    1. *Hahahahah* Jo så havde jeg satme også fnist en del, men så skulle jeg nok løbe stærkt. For tror ikke de ville være så glad for at jeg grinte af dem hvis de røg på halen. :P

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)