Min Lille Personlige Morphe Brushes Palette

Wow! Jeg troede først at mine Morphe Brushes øjenskygger ville komme en gang i næste uge, men efter tre dage var de allerede fremme! Bestilte dem d. 3 Juli og de kom i går. Jeg har købt dem igennem Beauty Chamber og priserne derinde er faktisk helt okay. Men deres fragtpris til Danmark? Shit! De vil have omkring 100 kr, også selvom du køber for et kæmpe beløb. Prisen for fragten er den samme uanset hvad. Dét synes jeg er lidt råddent. De kunne gode give gratis fragt når man har købt over 300-500 kr eller noget i den retning. Men når det er sagt, så er deres levering fandens hurtig! Dét skal de virkelig have ros for.

Den lille Morphe Brushes Palette er en af de tomme til 12 øjenskygger. Den er købt hos BeautyBay for noget tid siden efterhånden. Den har et super stort og lækket spejl, som jeg faktisk synes den store tomme palette mangler. Jeg ville gerne have denne fyldt op med lidt farver, så jeg besluttede mig for at prøve Morphes egne single eyeshadows.

Jeg ville dog ønske at de havde navngivet de øjenskygger der er i 35C paletten, for der er nogle af farverne der minder utroligt meget om dem der er deri. Det ville jeg gerne have undgået. Men.. jah.. Det er heller ikke nemt når swatches billeder snyder på nettet. Der er også to af dem der er meget ens, men alligevel forskellige. Overlever nok. For disse 12 farver inkl. fragten, så kommer hver enkelt øjenskygge til at koste små 30-31 kr stykket. Det er omkring 10 kr mere end igennem BeautyBay, men de har ikke haft dem på lager i over et halvt år, såå.. gider man ikke vente, så er Beauty Chamber altså et godt bud. Og så er leveringtiden en stor forskel. En måneds ventetid på BeautyBay og så tre dage hos Beauty Chamber.

● Cream Puff - ES3 (Matte) - Blød ferskenfarvet beige
● Pearl - ES4 (Shimmer) - Cremet hvid
● Wink for Pink - ES33 (Shimmer) - Blød baby pink
● Honey Baked - ES8 (Shimmer) - Gylden gul
● Dazzling - ES47 (Shimmer) - Gylden abrikos
● Caramelized - ES15 (Matte) - Gylden orange brun
● Tokyo Tea - ES34 (Shimmer) - Iriserende grøn
● Aloha - ES37 (Matte) - Tropisk lys grøn
● Dirty Martini - ES19 (Shimmer) - Intens grøn med gylden shimmer
● B.A.M - ES41 (Matte) - Blågrøn/Turkis
● Sea Thru My Eyes -ES46 (Shimmer) - Elektrisk blå med blåt shimmer
● Aphrodite - ES50 (Matte) - Lilla

Nu mangler jeg kun lige et par meget lyse og matte pastelfarver, så har jeg den samling jeg gerne vil have. Kunne være jeg kunne finde de manglende farver hos H&M i dag? Må se om jeg kan nå derind forbi, når nu jeg alligevel er i Odense. :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)