Prøver at gemme mig væk i bøgernes verden

Min Søndag er næsten kun lige startet. Jeg var tæt på at tage en all-nighter i nat, da "Hestenes Dal" endte med at fange mig så meget, at jeg først kunne ligge den fra mig langt over kl. 4 i nat/morges. Ups! Og der var jeg ikke engang færdig med den. Jeg fik den først læst færdig da jeg stod op, og nu sidder jeg har en ustyrlig lyst til at gå igang med den næste, nemlig "Mammutjægerne". Jeg troede ikke de bøger ville fange mig så meget, men det skal jeg da lige love for at de har. Jeg bliver sjældent så berørt imens jeg læser, men disse har i den grad fået åbnet for slusserne. Men jeg må vente lidt med den næste. Jeg har stadig nogle hængepartier herhjemme der skal fikses, og så har jeg en makeup-tutorial som jeg skal have lavet. Den bliver dog rykket til i morgen sammen med noget andet kreativt der skal ordnes.

Fra og med i næste uge bliver der drøn på når det kommer til møder, sygehus, behandlinger osv og det stresser mig bare ved tanken om det. Jeg er bange for at det bliver for meget, men må prøve at tale med min sagsbehandler om det på Onsdag. Jeg vil ikke risikere at knække sammen igen og da slet ikke i min personlige favorit-måned. Den bliver hård nok i forvejen. Så jeg håber de kan give mig lidt line, så jeg kan prøve at vænne mig til presset. Og jeg er blevet advaret mht. opstart af min PTSD-behandling hos psykiateren. Den frygter jeg ret meget da jeg har fået at vide at jeg kan risikere at dykke voldsomt når der begynder at blive revet op i fortiden. Og går jeg først ned med flaget der, så ved jeg det går helt galt hvis der bliver puttet flere krav på mig oveni. Så jeg er nervøs. Jeg ved ikke om der vil blive lyttet til mine behov. Kan håbe, men er på ingen måde sikker. Og mit næste sygehusbesøg er jeg også et nervevrag over. Jeg skal have snakket med dem om min medicin. Min angst for nåle er kommet tilbage, min psoriasis er eksploderet og jeg har fået det på mave, arme og ben nu også - udover at det har spredt sig i ansigtet og så er mit hårtab blevet meget voldsomt de sidste par måneder. Og jeg har stort set ingen hår i forvejen, så jeg er knust. Jeg ønsker ikke at fortsætte hvis dette er min fremtid. Er bange for deres respons. Har faktisk slet ikke lyst til at tage derind.

Det er nok også lidt derfor - at jeg ved hvad der venter mig fra i morgen af - at jeg sover så dårligt for tiden. Jeg er et nervevrag om dagen og jeg går med følelserne udenpå tøjet. Jeg hader det. Men jeg kan simpelthen ikke styre det når jeg bliver så nervøs. Det ødelægger mig indefra. Også selvom jeg prøver at forklare mig selv at der sikkert ikke er noget at være nervøs over. Det er bare som om min krop ikke rigtig lytter til mig.

Tror også det er lidt derfor jeg finder trøst i bøgerne i disse dage. Derfor jeg får læst så meget. Jeg prøver at flygte lidt fra virkeligheden og det der nærmer sig med hastige skridt. Jeg prøver at snyde min krop til at tro at det er helt okay. Men når jeg så stopper op og dukker op til overfladen så ånder det hele mig i nakken. Det er så ubehagelig en følelse. Men jeg kan desværre ikke flygte helt fra det. Det vil jo bare ligge og vente på mig når jeg kommer tilbage. Så jeg må bare acceptere risikoen for at jeg bliver ødelagt og må starte forfra, men det er bedre end slet ikke at komme igennem det.

Nå.. Vil smutte ned efter vasketøj. Havde bare lige brug for at få luftet mine tanker lidt, som jeg har gået og gemt på i noget tid. Ha' en fortsat god Søndag folkens.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar