#Blogtober - Tørklæder jeg bruger mest dette Efterår

Jeg er typen der godt kan gå med tørklæde hele året rundt. Jeg elsker tørklæder! Jeg samler på dem som andre samler på tasker, sko... I ved hvad jeg mener. Dog har jeg de seneste par år skilt mig af med en masse! Jeg havde simpelthen ikke plads, samt at jeg ikke rigtig gik med mange af dem. Men jeg har stadig en hel del tilbage. Har faktisk ét på vej med posten (håber jeg har fået tilsendt det rigtige denne gang). Ups. :P

Men altså jeg bruger som sagt også ret ofte tørklæder. De er gode til at sætte farve på et ellers ret så kedeligt outfit eller for at fremhæve farver man ønsker skal træde mere frem. Og Efteråret er den perfekte årstid til at tage dem alle sammen frem. Jeg har i hvert fald dem liggende fremme, som jeg ved jeg vil få brugt ekstra meget her dette Efterår.

Billeder af hvert enkelt finder I sidst i dette indlæg, men vil da lige kort fortælle hvilke det er.

Det første er et af de lange - faktisk det eneste lange tørklæde jeg har. Jeg købte dette hos Zalando sidste år og jeg er super glad for det. Elsker de gyldne farver sammen med den sorte. Perfekt Efterårs tørklæde. :D

Det næste tørklæde er tubetørklæde et jeg har bestilt på eBay. Jeg havde ikke bestilt det i denne farve, men i brune nuancer, men det har faktisk nogle fine farver til Efteråret alligevel. En dyb vinrød og en mørk navy. Jeg har dog bestilt et nyt og håber jeg får den rigtige farve-kombination. Er dog bange for at jeg får denne version igen. Så falder der altså brænde ned. Jeg VIL have det brune! Men disse er simpelthen så dejligt bløde, så dem kan jeg varmt anbefale.

Det sorte tørklæde har jeg haft i en del år efterhånden. Husker faktisk ikke hvor jeg købte det, men tror det var Zalando. Er dog slet ikke sikker. Dette er også et tubetørklæde og det bruger jeg oftest.

Sidst men ikke mindst, så skal jeg jo ikke glemme mine tørklæder med mine elskede ræve på. :D Og Efteråret er jo den perfekte årstid til at vise dem frem. Og det sorte og dybe røde er nogle rigtig gode farver nu her. Har også nogen i andre farver, men det er disse to jeg rækker mest ud efter dette Efterår. Det er tubetørklæder, men de kan godt fås i lang version - og de er købt på eBay.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)