Overvejer at købe endnu et par stødabsorberende sko

Jeg har allerede et par stødabsorberende sko (mine Relife fra Føtex), men de er med hæl. Det gør at jeg ikke altid bruger dem til hverdag. Så jeg overvejer at købe et par flade i den samme stødabsorberende stil. Jeg har kigget på lidt forskellige, og også den flade model af Relife fra Føtex, men synes det er svært at finde ud af om jeg synes om udseendet af dem. Af en eller anden årsag så findes der bare ikke ret mange af den slags sko som er pæne. Men det er jo også pasformen og den stødabsorberende faktor der er vigtigst ved disse. Så måske jeg bare skal prøve at købe et par hjem og teste dem?

Jeg har fundet to par af mærket TBS hos Spartoo, som jeg overvejer at kigge nærmere på. Har et gavekort derind til, så tænkte at jeg lige så godt kunne bruge det på sådan et par. Jeg ved dog ikke hvilket et det skal være. Jeg er mest til det par til højre, så det ender nok med at blive det. Synes jeg ikke om dem, bliver de jo bare sendt tilbage og så kan det være jeg sender bud efter de andre. Det er heldigvis gratis at sende retur hvis jeg fortryder.

Men hvad synes I? Venstre eller højre sko?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar