#BlogXMas - Dagens Pakkekalender Gaver | 2 Advent


Sidste år gav jeg min søster en pakkekalender med 25 små gaver i. I år har vi så aftalt, at vi begge giver hinanden pakkekalender-gaver, men holder os til Advent-gaver. Det gav os mulighed for at finde lidt flere ting at smide i hver pakke, og jeg har i den anledning lavet 4 pakker med hver deres tema til min søster. :D I dag åbner jeg den anden pakke fra hende og viser samtidig hvad jeg har givet hende, så I også kan se hvad jeg har forkælet min søster med.

Derudover så har jeg i år valgt at hoppe med på #BloggerAdvent, hvor vi er en gruppe Danske bloggere der hver især har fået tildelt en person at give adventsgave til. Min gave fra min "blogger-nisse" ser I sidst i indlægget. Her er pakkerne.

Min pakke fra min søster indeholder en masse lækkert til ganen - både til Cosmo og jeg. Dejligt at vi begge bliver forkælet på denne måde. :) Og se! Jeg har fået endnu en Juleedition fra Ritter Sport og denne gang er det hvid chokolade med kanel. Mums den glæder jeg mig til at prøve. Derudover Så er der lidt chokoladeknapper, en laktidspibe og en skum delfin.

Jeg har også fået et virkelig lækkert duftlys med duft af karamel og vanilje. Har faktisk selv forsøgt at finde dette i Netto, men det blev åbenbart hurtigt udsolgt, eller også havde de bare ikke fået dem hjem til butikken her i byen. Men det er også ligemeget nu. For nu har jeg et. :D

Jeg har også fået nogle super fine servietter med en ræv på! Juleservietter. Jeg så dem sidste gang jeg var i Søstrene Grene men ved ikke lige hvorfor jeg ikke købte dem. Men det var heldigt at jeg ikke gjorde. Dem er jeg rigtig glad for. Og der gemte sig også en lille træplatte med en sød lille ræv på. Mit ræve-elskende hjerte banker lige det ekstra hårdt i dag.

Sidst men ikke mindst, så har hun også smidt nogle rød og hvid stribede sugerør med i pakken. Og som hun selv skriver på mærkatet på dem, så kunne de godt ligne candy canes. True! Mange tak for dagens gave søs.

Nu til min søsters pakkekalender gaver. I år har jeg valgt at køre i mit personlige frost-tema når det kommer til indpakningen. Har fundet dette fine sølv-gavepapir og noget fint blåt gavebånd. Jeg lavede selv nogle kort til hver pakke, hvor jeg afslører temaet for hende og kommer med lidt hints om hvad hver pakke indeholder. Synes selv det er blevet super fint!



Min søsters pakke i dag
"Den ultimative hygge"-pakken

"Dagens pakke indeholder ren hygge. Læn dig tilbage i det bløde og pak dig eventuelt ind i det snugrug-tæppe du fik af mig for et par år siden. Smæk benene op, lad kattene hoppe op på skødet og nyd så dagens pakkes indhold."

Som teaseren giver indtryk af, så indeholder denne pakke noget hun kan bruge når hun gerne vil slappe af. Sidste år købte jeg selv bogen "Calling Mrs Christmas" af Carole Matthews, og det var min søster vist lidt misundelig over. Derfor har jeg valgt at købe den til hende i år, og den kom så i denne hygge-pakke. Derudover så tænkte jeg at et par gode bløde hjemmetøfler ville være oplagt at hoppe i når der skal hygges. Jeg fandt nogen i en stor nok størrelse til at hun kan passe dem. Hun har nemlig lidt svært ved at finde nogen i hendes størrelse. Så dem har hun også fået med denne gang. Og hvad kunne være et mere perfekt prik over i'et end noget til en kop varm kakao med skumfiduser og en pebermyntestang og noget lækker jule-te? Det valgte jeg også lige af forkæle hende lidt med. Perfekt til en Søndag i hyggens tegn. :)

Nu til min pakke fra min "blogger-nisse", som er Louise W..
Jeg kunne igennem indpakningen dufte at det var noget jeg med garanti ville kunne lide. Det viste sig så også at være en virkelig lækkert duftlys. Aih men det er da bare så perfekt til mig jo. :D Og så i en skøn duft af æbler og kanel. Add'er det straks til min samling af duftlys, som jeg skrev et indlæg om for et par dage siden. Mange tak Louise. Måske tager jeg det allerede i brug i dag. Ja det tror jeg skisme at jeg gør. :D

Julekalenderen tidligere:
2012 | 2013 | 2014 | 2015


11 kommentarer:

  1. Så mange skønne gaver.. <3
    Og det der lys, der har hun da ramt plet.
    Hvad dufter det af??

    Knus <3

    SvarSlet
  2. Sikke nogen lækre gaver du har fået :) Glædelig 2. advent

    Rikke // http://Rikse.dk

    SvarSlet
  3. Det er nogle skønne gaver din søster og dig giver til hinanden.
    Og det der duftlys fra din nisse. Det er rigtig fint :)

    Håber du hygger dig her på den 2. søndag i advent :)
    Knus Mie, Mizzepii.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det synes jeg også. :D Nyder at forkæle hende.
      Det gjorde jeg. Håber også du fik nydt din Søndag. ;)

      Slet
  4. Ih, sikke en masse fine gaver du får. Duftlyset lyder mega lækkert!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja man føler sig en smule forkælet. :)

      Slet